541 / 594
Grev Mogens Friis’ Palæ
531
velse, er, at Fløjen mod Kanalen betegnes som Hoved
bygningen; tilsyneladende er den længere Façade mod
Ny Kongensgade med Porten i Midten Hovedfaçaden,
men kommer man ind i Huset og gør sig bekendt med
dets Plan, ser man, at Beskrivelsen er ganske rigtig;
Fløjen mod Kanalen er den dybeste og indeholder de fle
ste Opholdsværelser; mod Ny Kongensgade er derimod
den vestlige Halvdel, Porten medregnet, mindre dyb og
indeholder for neden to Stalde. Ser man nøjere til, op
dager man Staldvinduerne, men Façaden er paa en højst
mærkelig Maade camoufleret, saa at det ser ud som om
der ogsaa i den vestlige Halvdel er Kælder og to Etager
ligesom i Hovedfløjen. I Virkeligheden er der ingen Kæl
der, men en Mezzanin over Staldene. Bygmesteren har
derved opnaaet, at Huset baade til Kanalen og til Ny
Kongensgade har faaet en regelmæssig, symmetrisk ind
delt Façade, som man yndede det i Baroktiden; men der
er deri noget uægte, som kunde tyde paa, at det ikke er
nogen særlig fremragende Architekt, der ihar bygget Hu
set. Hvem der har været Barchmanns Bygmester, ved man
ikke; det kan sjælden oplyses ved private Bygninger;
men Tidens første Architekter, Thura og Eigtved, er af
flere Grunde udelukkede. De var jo begge Hofbygmestre
og byggede sjælden for private; desuden var den Stil, som
Barchmanns Hus er bygget i, sandt at sige noget forældet
paa denne Tid. De smalle Pilastre, hvis Forkrøpninger
fortsætter sig op i Frisen og Hovedkransen, minder om
Bygninger fra Christian V’s Tid; det er den Stil, som
Lambert van Haven benyttede, f. Eks. ved Frelsers Kirke
paa Christianshavn, den saakaldte hollandske Barok eller
hollandske Klassicisme, som har en vis Tilknytning til
Palladio og er temmelig forskellig saavel fra den italien
ske. Barok som fra den franske »Hofbarok«, der kom her
ind i Landet under Christian VI. Det kan tænkes, at Byg
mesteren har været Krioger; han var en dygtig Fo rret