539 / 594
Grev Mogens Friis’ Palæ.
529
om de to Ejendommes Oprindelse og senere Historie, saa
meget mere som de hører til de bedst bevarede Bygnin
ger fra Midten af det 18de Aarhundrede, som har skæn
ket København saa meget af dens bedste Arkitektur.
Hjørnestedet har i det ydre endnu ganske samme Ud
seende, som den kort efter Opførelsen udførte Afbild
ning i Thuras »Hafnia hodierna« viser; Nabohusets
Façade synes heller ikke at være forandret, og i det indre
er der i begge Huse ikke faa Værelser, som har bevaret
deres oprindelige Udstyrelse med Stuklofter, Paneler m. m.
Den første Ejer og Bygherre var Kommitteret i Rente
kammeret, Justitsraad Jacob Barchmann, en vel anset
Embedsmand, som havde tjent sig op fra Kopist i Kam
merkancelliet (1730) og endte som Etatsraad og Kom
mitteret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltold
kammer (fra 1760). Barchmann ihavde ogsaa meget med
Bygningssager at gøre; da Christian VI i 1742 ophævede
Generalbygimesterembedet, som sidst havde været beklædt
af Slotsbygmesteren Brigadér Hausser, og overdrog dets
Funktioner til en Bygningskommission, fik Barchmann
Sæde i denne sammen med Hofbygmestrene Thura og
Eigtved og to Embedsmænd fra Partikulærkamret. Hans
nye Hus var dengang allerede under Bygning, og han har
vel derved henledet Opmærksomheden paa sig som en
Mand, der havde Interesse for god Architektur og Fo r
stand paa Bygningsvæsenet.
Huset paa Hjørnet af Ny Kongensgade (Matr. Nr.
236) er opført først. Grunden købte Barchmann 12.
Februar 1740 af den bekendte Overlandbygmester Johan
Cornelius Krieger, Stamfaderen til den Kriegerske Slægt.
I Skødet beskrives den som en Plads beliggende i Fride-
richsholm paa Hjørnet af Printzens Gade ud til Kanalen,
i Henhold til Stadskonduktør Elovius Mangors Maalebrev
af 11. Marts 1709, med derpaa staaende liden Vaaning.
Købesummen var 1300 Rd. Courant. Krieger overleverede