534 / 594
524
Bidrag til det københavnske B
3
rstyres Historie
da ogsaa uforbeholdent indrømme, at Valgmaaden uden
Hjemmel i Lovgivningen var undergaaet store Fo rand rin
ger. Imidlertid mente de at kunne godtgøre, at Ordnin
gen forlængst havde faaet Hævd. Allerede i 1868 — skri
ver de 32 Mænd — da der skulde vælges
6
Medlemmer —
fik Magistraten indstillet 12 og udpegede
6
. Det er ikke
klart, hvorfra denne Oplysning stammer. De 32 Mænds
første Forhandlingsprotokol var gaaet tabt ved Branden
1728; nogen Raadstueprotokol, Resolutionsprotokol eller
Kopibog var heller neppe i Behold. Sandsynligvis bygger
de 32 Mænd paa et bevaret Uddrag af deres forsvundne
Forhandlingsprotokol1). Afgørende er Meddelelsen dog
ikke. At Magistraten d. 18. Januar 1686 havde udpeget
6
Medlemmer »at være af de 32 Mænds Tall«2) siger intet
om Valgmaaden. Det er dog neppe sandsynligt, at Bor
gerskabet har medvirket og tillige rimeligt, at Fo ran
dringen var ind traad t hurtigt efter 1660. Som de 32
Mænd skriver, har vel sagtens »saa vidtløftig een Sam
menkomst af Borgere efter Souverainitetens Indførsel
i sær i Begyndelsen maaske været holdt betenckelig, ja
vel og ufornøden, da [o: at] der var saadan et Corps
til, som præsenterede det samtlige Borgerskab«. Det kgl.
Reskript af 2. Maj 16913) — at Raadmændene for F rem
tiden skulde udtages blandt de 32 Mænd og Magistraten
derfor »ingen hereffter udvelger og forordner uden
deslige Personer, som ere af saadan Erfarenhed og Dyg
tighed, at de Raadmands Embede her udj Staden tilbør-
ligen kand det betiene« — kan i hvert Fald tyde paa,
at Magistraten paa dette Tidspunkt har været Herre over
Valget4).
9 Trykt i Kbhvns. Dipi. III Bd. S. 769 ff.
2) Smstds. S. 771.
3) Smstds. VII Bd. S. 345 ff.
4) Jvf. O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse. V Bd.
S. 457.