89 / 594
Blegdamsskolens ældste Historie
79
har deres Del af Æren for Skolens Tilblivelse, kan der
næppe være Tvivl om. Da Blegdamsskolen kom i Gang,
havde den en lille Kapital paa 500 Rdl., som var kommen
tilveje dels ved en testamentarisk Gave fra en Iver Jensen
Kirchegaard, dels ved en Mulkt, som Magistraten i 1763
idømte en svigagtig Justermester, og som den bestemte
skulde tilfalde Skolen1). Magistratens Omsorg for denne
kan derfor ikke bestrides, og Stenen over Skolens Dør
giver altsaa Stadens Øvrighed netop den Ære, der tilkom
mer den, og som ikke er saa helt ringe.
Haandværkerne var ikke kommet ret langt med de
res Arbejde paa det nye Skolehus, før der meldte sig en
Ansøger til Embedet2). Han hed Hans Thomsen Ammits-
bøll og havde i 13 Aar holdt Skole paa Blegdammen. En
Privatskole havde der altsaa været derude. Hans Thom
sen blev straks antaget og fik allerede den 18. Nov. 1761
sin Instruks udfærdiget3). Den er ret uinteressant, idet
den væsentlig er et Opkog af de vigtigste Bestemmelser i
Forordning af
1 2
. Juni 1716 om Skoler og Skoleholdere
i København. Af Bestemmelser, som særlig gjaldt Bleg
damsskolen, kan mærkes, at Skoleholderen »alle Søgne-
Dage« skal undervise Ungdommen i Læsning, Skrivning
og Regning og i »deres Saligheds Sag«. Han er berettiget
til at akkordere med Forældrene, »som han og de bedst
kunne forenes«, om Betaling for Undervisningen; men
fattige Børn, som Magistraten henviser til ham, skal han
undervise gratis, »og det med samme Vigilence, som det
sker med de, der kan betale«. Han faar Skolehuset til
Afbenyttelse og Beboelse og Brugsret til Haven. Penge
løn staar der intet om; den blev de første Aar 10 Rdl.
halvaarlig, senere 25 Rdl. aarlig, beregnet som 5 pCt. af
Skolens Kapital; da den 1769 atter gaar ned til 20 Rdl.
9 Magistratens Resolutionsprotokol, % 1763.
2) Smat. u /n 176 1.
*) Magistratens Kopibog 18/n 176 1.