92 / 594
8 2
Blegdamsskolens ældste Historie
Regnskabsbilag fra hans Tid1) ; de tyder alle paa, at Sko
len er bleven holdt i god Stand. I denne Periode er Raad-
stuens Fattigkasse tillige Skolens Kasse, og først noget ef
ter Nissens Død er dette Forhold ændret, saaledes at Sko
lens Regnskab fra 1774 fremtræder som noget for sig. Den
tidligere nævnte Arkivar, senere Kancelliraad, Haaber,
der var Nissens Nevø, men ikke Medlem af Magistraten,
overtog ved hans Død Bestyrelsen af Skolens Anliggen
der, men ved Nytaarstid 1774 afleverer han dens Penge
beholdning og Arkiv til E tatsraad og Borgmester Falch.
Denne skænker straks 100 Rdl. »til Skolens Opkomst«2) —
et Udtryk, der lader formode, at den er kommet lidt paa
Knæene. Borgmester Suhr skænker samtidig 40 Rdl.,
men samtlige øvrige Magistratsmedlemmer giver i det
paafølgende Aar kun godt 50 Rdl. Det synes i øvrigt
nu — men ogsaa først nu — at være blevet aftalt mellem
Medlemmerne at yde et bestemt Bidrag til Skolen. Dette
Bidrag er dog ikke ret stort, og 1792 ophører det ganske.
Der er opbevaret et Par Lister fra 1787, der angiver de
Beløb, de forskellige Magistratsmedlemmer havde lovet
at give hver Paaske og Mikkelsdag. Overpræsidenten gi
ver
10
Rdl. hver Gang, men det hele aarlige Bidrag fra
de øvrige Medlemmer er for to’s Vedkommende 5 Rdl,
for Restens Vedkommende kun
2
Rdl. 3 $ . Justitsraad
Storp vil slet ingenting give, men maa ogsaa døje den
Spydighed, at man udtrykkelig i Regnskabet anfører, at
han »har frafaldet sin Godædelhed.« Naar man husker,
at d e 3 2 M æ n d til deres ko rt i Forvejen3) oprettede
Skole aarlig gav h v e r 10 Rdl., kan Magistratsmedlem
mernes »Godædelhed« ikke forekomme imponerende.
*) Findes blandt Skolens Papirer i Raadstuearkivet. Hvor Kil
den til de i nærværende Afhandling givne Oplysninger ikke er anført,
er de i Reglen hentet fra disse Papirer.
2) Magistratens Resolutionsprotokol 12/i 1774.
3) Januar 1773.