93 / 594
Blegdamsskolens ældste Historie
83
Falch døde i 1776 og afløstes af Borgmester J. P.
Suhr. Han synes at have haft Evne til at faa Folk til
at betænke Skolen med Gaver; i hans Tid naar ogsaa
Magistratsmedlemmernes Bidrag Maximum: 124 Rdl. i
et enkelt Aar.
Efter Suhr fulgte i 1784 Borgmester Hersleb. Han
lod det tidligere nævnte Udhus erstatte af en grundmuret
Bygning og foretog i det hele en Del Fornyelsesarbejder,
som vistnok stærkt tiltrængtes; i hvert Fald kan det
næppe betvivles, at det maa være følt som en heldig For
anstaltning, da Latrinkulen (»det gamle locum Huli«) nu
endelig blev tømt og kastet til og regelmæssig Renovation
indført. Men alt dette kostede Penge, og Skolen havde
en Gæld paa 613 Rdl. 10 p, da Raadmand Voltelen i
1787 overtog Bestyrelsen af den. Kort efter frembød der
sig en Lejlighed til at skaffe Blegdamsskolen en fast aar-
lig Indtægt. Klokkeren Hans Korn ved Nikolaj Kirke
var ved sin Ansættelse blevet forpligtet til at svare en tid
ligere Skoleholder ved Kirkeskolen 250 Rdl. om Aaret i
Pension. Nu var denne Skoleholder, Johan Fasting, død,
og de 250 Rdl. var saaledes disponible »til andet Brug til
Skolevæsenets Bedste.« Det var hele det 18. Aarh. igen
nem meget almindeligt, at Magistraten, naar den ud
nævnte Klokkere til de Kirker, for hvilke den havde Pa-
tronatsrettighed (Helliggejst, Nikolaj og Frelsers Kirker),
paalagde Indehaveren af de ret indbringende Embeder en
Afgift, der kom Lærerne ved de Skoler, der var knyttet
til disse Kirker, til Gode som Lønningstillæg eller Pen
sion. Ved denne Lejlighed resolverede Magistraten1), at
120 Rdl. af den nævnte Sum indtil videre skulde tilfalde
B 1e g d a m s s k o 1e n. 1791 kommer der yderligere et
Bidrag til fra Klokkeren ved Helliggejst. Det lykkedes
paa denne Maade at faa Gælden afbetalt, og da dette er
*) Magistratens Resolutionsprotokol 11/s 1788.