97 / 594
Blegdamsskolens ældste Historie
87
Tid indtræder i Kuratelet, opfordrer stærkt til at sætte
Klein paa Pension, og Magistraten skriver saa til den
gamle Skoleholder, tilsiger ham til at møde paa Raad-
stuen og paalægger ham, »hvis han haver Bevilling, da
at medtage samme«. Klein maa imidlertid svare, »at han
formedelst Sygdom ej kan«; men det temmelig tydelige
Vink har han forstaaet, og kort efter kommer hans An
søgning om Afsked, idet han beder om at maatte beholde
de 80 Rdl. »til Livets Ophold i sin korte Levetid«. Dette
bevilges ham, og det tillades ham desuden at blive boende
paa Skolen til Paaske Flyttedag 1810. Om han ogsaa har
forstaaet dette sidste som et Vink, faar staa hen, men i
hvert Fald dør han kort før Paaske. Beboerne derude
slaar sig sammen om at faa ham begravet; Magistraten
bevilger
6
Rdl. dertil, og Peder Rasmussen flytter ind paa
1 2
. Blegdam1).
Men han fik ingen Glæde af sin nye Stilling. Han
var Fynbo, og naar han ved Vintertid sad i sin Stue og
saa ud over den bare, udstrakte Fælled, frøs han og læng
tes efter sit »Fødeland«. 1811, paa Aarets sidste Dag, af
leverede han følgende Brev til Voltelen:
»Undertegnede giver sig herved den Frihed at opsige sit
Embede som Skolelærer i Magistratens Skole paa Blegdams
vejen til 1. April 1812, da jeg til den Tid er beskikket til Læ
rer ved en Skole i Odense.
Da denne Forflyttelse sker til mit Fødeland, min Familie
og Velgørere, kunde vel samme undskylde min Beslutning, men
der er en anden Aarsag, som har tvunget mig til dette Skridt,
og hvilket jeg tror at skylde Skolens Kuratorer at anføre.
Ikke engang ved den største Anstrengelse af hvert Minut
af Dagen har jeg formaaet at fortjene det mest nødvendige til
Livets Underholdning, og ofte har endda min Æresfølelse maat-
*) Det er vistnok den første
Seminarist,
som dermed fik An
sættelse ved en offentlig københavnsk Skole. Ved Petri tyske Menig
heds Pigeskole havde en Seminarist Bramsen dog allerede virket en
Del Aar. De tidligere nævnte Lærere ved Blegdamsskolen var alle
Studenter.