92
Københavns Forstrandsret
Vejen tilhørte Staden, som her havde Ret til at tage Grus
og Sand, og som derfor stadig forbeholdt sig fri Nedkør-
sel til Stranden over de bortsolgte eller bortfæstede E jen
domme. Ingen af disses Grunde naaede helt ud til Van
det; de standsede ved Vejen, »som ikke er beregnet i Væn
gets Maal«, som det hedder i et af Fæstebrevene, og Grun
denes Maal var lige saa nøje bestemt i Længden som i
Bredden. Grænselinien mod Øst, langs Stranden, laa ef
ter Maalebrevene lige saa fast som Skellinierne mellem
de forskellige Ejendomme. Men i Praksis var der rigtig
nok den store Forskel, at to Naboer, som laa Side om
Side, nok skulde passe paa hinanden, saa ingen af dem
fik Lov at bryde Skellet; men Grænsen for Enden af Lod
derne var der ingen anden til at passe paa end Magistra
ten og Strandrideren, og den var derfor alle Lodsejerne
enige om ikke at respektere.
Forlængelsen af Ejendomsgrundene ud over den of
fentlige Strand og Opfyldningerne endnu længere ud, i
selve Søen, er foregaaet stille og jævnt, men stadigt, uden
at nogen har spurgt om Forlov, og uden at Staden har
protesteret derimod eller mærket noget dertil. Grund
ejerne har strakt sig ud over Kommunens Vej, de har be
gyndt at fylde op i Stranden, den ene har anlagt et Bade
hus, den anden en Baadebro ud for sin Ejendom, og
Strandrideren, som skulde passe paa alt sligt, er paa et
eller andet Tidspunkt forsvundet. Kun af Nedkørsels-
vejene til Stranden var der endnu nogle tilbage, og det
var Grundejernes Forsøg paa ogsaa at tilegne sig disse,
som endelig, men for sent, henledte Magistratens Op
mærksomhed paa, at her havde Byen nogle Interesser at
varetage, som den altfor længe havde forsømt.
Spørgsmaalet om disse Veje kom til Magistratens
Kundskab i 1863 ved et Andragende fra en Høker med
det engelskklingende Navn John Glendour Milne, Ejer af
Stedet Nr.
22
paa Strandvejen (Matr. Nr. 143 og 141 C 1 i
Udenbys Klædebo Kvarter).




