107 / 594
Københavns Forstrandsret
97
141 C 2 & 142 Hoflithograf Ferslew dels ved Anbringelse
af Stakitværk og dels ved Opfyldning i Stranden og ved
Bolværk gjort al Passage tilvogns langs Stranden
umulig«.
Støttet til disse Udtalelser fra de to Embedsmænd
kunde Magistraten altsaa rolig have givet Høker Milne et
fornyet Afslag. Det gjorde den imidlertid ikke. Sagen
begyndte jo nu at antage større Dimensioner. Det drejede
sig ikke længer blot om Nedkørselen til Stranden, men
om selve Strandretten; og vilde Magistraten hævde den,
kom den i Konflikt ikke blot med Høker Milne, men med
Oberstlieutenant Eckmann, Fabriken Liineborg, Hof
lithograf Ferslew og formodentlig mange flere, som ikke
var nævnte i Økonomiforvalterens Skrivelse.
Magistraten har dog overvejet Muligheden af at kaste
sig ud i denne Kamp, og den sendte derfor nu hele Sagen
til sin juridiske Konsulent Overretsprokurator Winther.
For ham tog Sagen sig helt anderledes ud.
W inther begyndte med at fastslaa, at Stadskonduk
tøren og Økonomiforvalteren lagde en ganske anden Me
ning i det tagne Forbehold, end Skødet hjemlede. »Re t
t i l a t k ø r e l a n g s m e d S ø e n har Kommunen ikke,
men kun Ret til at tage Grus og Sand l a n g s m e d Søen
og i det Øjemed køre o v e r G r u n d e n . K ø r s e l s
r e t t e n , der i ethvert Fald er meget forskellig fra en
V e j r e t , vilde derfor aldrig kunne blive af Vigtighed
for Kommunikationen, og det hele Spørgsmaal kan alt
saa kun være, om den Ret, Kommunen har til at tage
Grus og Sand ved Søen, naar disse Artikler findes, er af
en saadan Interesse, at det er Umagen værd at holde den
ilive. — Efter denne Opstilling af Spørgsmaalet er man
ikke i Tvivl om, at W inther besvarer det med et Nej.
Til Støtte for dette Nej har han meget at fremføre:
Kommunen har kun Ret til at tage Sand og Grus
t i l S t a d e n s Ve j e ; hvis man har Brug for disse Ma-