113 / 594
Københavns Forstrandsret
103
Tonen i denne hans anden Erklæring ikke slet saa afvi
sende som i den første.
I Arkivarens Skrivelse forekom flere Gange Ordet
»Forstrandsret«, som tidligere ikke var nævnt. Dette Ud
tryk kom W inther ud over ved at erklære Forstrandsret
for ensbetydende med Vragret: »Forstrandsret betyder
som bekendt ikke Ejendomsret til Forstranden eller over
hovedet nogensomhelst Ret til den, men kun Ret til det
paa Forstranden inddrevne Vrag«. Den Omstændighed,
at Ejendomsgrundenes Længde fra Strandvejen udad mod
Søen var bestemt angivet i Maalebrevene, slap Winther
let over.
»Havde man kun overdraget Vedkommende det paa
Maalebrevet afsatte Areal efter det opgivne Maal, havde
man jo slet ikke behøvet at nævne Søen, som skulde blive Kø
beren uvedkommende; beholdt Staden en Grund udenfor den
solgte, behøvede man jo ikke at forbeholde sig Ret til sin egen
Grund. Sagen er, at man overdrog Vedkommende en Grund
med S ø e n s o m G r æ n s e ; og fordi der faktisk fra Søen til
Vejen p a a d e n T i d fandtes de opgivne Maal, indførtes disse
i Maalebrevet. Men naar man overdrager en Grund, der stø
der til Havet, erholder Grundejeren selvfølgelig den Ret
til at erhverve, hvad der ved T ilskylning, T ilslikning osv. for
bindes med E jendomm en, og enhver E jendom , der ligger ved
en Sø, vilde tabe sin Værdi, hvis en anden skulde kunne ude
lukke den fra Søen, maaske bygge mellem E jendomm en og
Søen. Vil man nægte Køberen denne naturlige Ret, maa man
absolut betinge sig det; men en saadan Retingelse vilde gøre
Salget umuligt i de fleste Tilfælde, og den findes i alt Fald ikke
i det her omhandlede Skøde«.
Saa let slap Overretsprokuratoren over Maalebreve-
nes klare Længdemaal og over den Staden forbeholdte
»Rettighed langs Søen«. Han gentager derpaa atter sit
Raad til Magistraten om ikke at foretage sig noget:
»Jeg skulde meget gerne opsætte Koncept til Deklarationer;
men disse maa paa Grund af de forskellige Udtryk være for
skellige for hver enkelt Ejendom , og jeg kan bestemt forud
sige, at det vil være otiøst. Ejerne ville naturligvis svare, at