100
Københavns Forstrandsret
til et Søgsmaal om den paagældende Sag, vilde det være
urigtigt ikke at rette sig derefter. Jeg tror derfor at burde
foreslaa, at Magistraten skal modtage P rokurator Jacob
sens Tilbud om at afløse Servituten mod en Godtgørelse«.
Hos Økonomiforvalter Christensen fandt W inthers
Skrivelse en ganske anden Modtagelse. Økonomiforval
teren fastholdt fuldtud sit tidligere Standpunkt og præ
ciserede det endnu skarpere end i sin første Erklæring.
Han begynder med paany at fremdrage Udtrykkene i
det oprindelige Skøde § 6: »I øvrigt forbeholdes Staden
Rettighed langs Søen og Vej til, naar det skulde behøves,
at køre ubehindret over Jorden for at hente Grus og Sand
til Stadens Veje at vedligeholde«.
Derpaa fortsætter Skrivelsen:
»Der forbeholdes Staden, saa forekomm er det mig, i den
her anførte Paragraf tvende forskellige Rettigheder, nem lig:
1. Rettighed langs Søen og
2. Vej til, naar det skulde behøves, at køre ubehindret
over Jorden for at hente Grus og Sand til Stadens Veje at ved
ligeholde.
I det Skødet m edfulgte Maalebrev af 29. Nov. 1799 . . . er
E jendomm ens Grænser nøjagtig opgivne; Dybden af Grunden
er saaledes betegnet med respektive 249 Alen og 150 Alen, h v il
ket samm enholdt med § 6 maa give dennes første Passus den
Udtydning, at den Staden forbeholdte Rettighed langs Søen
betegner dens vedvarende E jendom sret til det Areal, der til en
hver Tid findes m ellem E jendomm ens, ved de forom talte D yb
der bestem te, Grænse og Vandet; det er klart, at da en E jen
dom , der har sine ved Maalebrev bestem te Grænser, ikke kan
faa Forøgelse i Areal uden ved Køb, Magelæg, Gave etc. eller
ved Hævd, kunne E jerne af de af det oprindelige Matr. Nr. 141
opstaaede E jendomm e, hvis Arealer ikke ved Køb, Magelæg,
Gave eller endnu vunden Hævd ere bievne forøgede fra Stadens
Kyststrækning, ikke inddrage noget Areal fra Stranden uden at
krænke Kommunens »Rettighed langs Søen«, en Rettighed,
som , hvad enten det paagæ ldende Areal, hvis Størrelse er af
hængig af Vandets Stigen og Dalen, er stort eller lille, og vel
endog til sine T ider kan være lig Nul, er stor nok til ved even
tuelle Havneanlæg at fritage Kommunen for at erhverve de




