112 / 594
1 0 2
Københavns Forstrandsret
klart,« skriver han, »at Økonomiforvalterens Paastand,
at der i Skødet af 30. Dec. 1799 hjemles Staden 2 Ting,
nemlig Forstranden og Adgang til Stranden, er fuldstæn
dig begrundet«. I nogle af Skøderne omtales udtrykkelig
den 12 Alen brede Vej, i andre tales i større Almindelig
hed om »Forstrandsret« eller »Rettighed langs Søen«.
Men Dr. Nielsen betvivler ikke, at Meningen i alle Til
fælde har været den samme. »Den Tid, Skøderne udste
des, ha r Vejen langs Stranden vitterligt for alle været
Kommunens Ejendom, og man har ikke lagt videre Vægt
paa at faa dette indført i Skøder paa Ejendomme, hvis
Grænser var bestemt fastsatte baade i Længde og Bredde,
saa det var en Selvfølge, at lige saa lidt som Ejerne maatte
udvide sig til Siderne ved at bryde Skellet, lige saa lidt
maatte de flytte Grænsen ud imod Stranden. Man ser
ogsaa, at Staden paa den Tid havde en Strandrider, og
naar Forstranden ikke var Stadens, vilde et saadant Em
bede være meningsløst«.
Raadstuearkivarens Oplysninger gjorde Indtryk paa
Magistraten, og Borgmester Gammeltoft tænkte nu for
Alvor paa at skride ind mod Grundejerne langs Strand
vejen. Det første Skridt hertil skulde være en Henven
delse til dem om at faa en fredelig Ordning i Stand; men
inden en saadan blev foretaget, vilde Borgmesteren dog
endnu en Gang høre sin Sagførers Mening, og Sagen ined
de nye Oplysninger blev derfor paany tilstillet Overrets-
prokurator W inther. »Navnlig af Hensyn til de af Arki-
varius i den her ommeldte Erklæring meddelte Oplysnin
ger«, skrev Borgmesteren, »har Magistraten paatænkt at
tilstille samtlige vedkommende Grundejere til Underskrift
Deklarationer, hvorved Kommunens Ret fremdeles hæv
des«. Deklarationerne skulde indeholde en Erklæring om,
at Grundejerne anerkendte Kommunens Ret til at have
Vej langs Søen.
W inther fastholdt imidlertid sit Standpunkt. Dog var