BELLMANSKE SANGE I KØBENHAVN.
BIDRAG TIL BELYSNING AF DIGTENES FOREKOMST I
1 7 7 0 ’ERNE OG 1 7 8 0 ’ERNE.
Af HUGO MATTHIESSEN.
I
det 18. Aarhundrede genlød Hovedstadens Gader af
Viser. Skraalende Kællinger, klædte i Pjalter og dæk
kede af Snavs, hæslige Fugleskræmsler med Kurve under
Armen vakte honnette Borgeres Forargelse, naar de med
skrallende Stemme aflirede deres »Nye Viser«; thi — som
»Morgenposten« 1786 skriver — »Haaret har staaet paa
mit Hoved ved at høre de græsselige Stemmer, hvormed
dette Vaas falbydes, . . . Stemmer, som allerede er saa
afskyelige, at de endog have faaet deres Afsked fra Red-
dikekurven«1).
Gaderaabet med Viser havde som bekendt i Holbergs
Tid udviklet sig til en ren Plage; 1738 søgte man forgæ
ves at komme Uvæsenet til Livs, men — langt fra at lade
sig kvæle — gik det tværtimod en enestaaende Blomstring
i Møde, indtil endelig Plakat af 18. Oktober 1805 satte
en Stopper derfor2).
En Flom af Flyveblade og Viser oversvømmede Sta
den, de smaa Trykkerier var i ivrig Virksomhed, — »jeg
seer Kierlinger løber paa Gaden med hele Kurve fulde af
disse nye Skrifter«, siger »Aftenposten« 177°3), — og se*) Morgenposten. Et Ugeblad. 1786, Nr. 1—2, p, 4 ff.
2) Jfr. Werlauff: Histor. Antegn, til Holbergs atten første Lyst
spil, 1858, S. 502.
3) Kiøbenhavns Aftenpost, 1772, Nr. 4.




