122 / 594
112
Bellmanske Sange i København
»Det er ogsaa en smuk Vise, endskiønt den er gam
meldags«. —
Af den unge Herres sidste Bemærkning fremgaar, at
Fredmans Epistel Nr. 23, »A c k, d u m i n m o d e r ,
s å j « , allerede for nogen Tid siden maa have været ind
ført og almindelig kendt blandt Hovedstadens Befolk
ning, tryk t uden Aar vides den to Gange at være udkom
men som Gadevise1), og hvad Epistel Nr. 9 angaar —
» K å r a s t e b r o d e r , s y s t r a r o c h v å n n e r « —
synes den netop i Begyndelsen af 1780erne at have væ
ret overordentlig stærkt paa Mode.
L. N. Svares Enke i Store Kannikestræde havde
spredt den som Gadevise, tryk t uden Aar2), og 1782 lod
P. Horrebows Trykkeri i Adelgade den flagre ud over
Staden i to forskellige Udgaver3), et Kapløb fra de kon
kurrerende Viseforlags Side, som tydeligt nok fortæller
om, hvorledes dette Bellmanske Digt, straalende af Livs
lyst og Festivitas, gik sin Sejrsgang gennem Kongens Kø
benhavn.
I »Aftenposten« finder man god Besked om, i hvilke
Kredse disse prægtige Toner klang, blandt andet 1782 en
drastisk Skildring af det løsslupne Dyrehavsliv. Under
vejs til Skoven passerer man Folk, som drager til Kilden
syngende: »Kiereste Brødre, Systre og Venner, Hør Fater
*) E. Gigas: Litteratur og Historie. Studier og Essays I, 1898,
S. 62 f.
2) »Tvende nye Viser. Den Første: Kåraste Brodrar, Sostrar og
Vennar! etc. Den Anden: O! maatte vi! Synges begge under deres
egne Melodier. Kbhavn. Trykt hos L. N. Svares Efterleverske i store
Kannikestræde No. 39«. (Kgl. Bibi. Luxdorphs Vise-Samling, I, Nr. 45).
3) »Tvende nye Lystige Arier. Den Første: Kåraste Brodrar,
Sostrar etc. Den A nden: Jeg river til mig, hvad jeg kan etc. Syn
ges begge under deres egne Melodier. Kbhavn. Trykt hos P. Horre-
bow, boende i Adelgaden No. 301.« (Gadeviser for 1782, Nr. 4). —
Den anden Udgave bærer Aarstal 1782 og har et andet Billede paa
Titelbladet (Gadeviser 1782—83, Nr. 1).