123 / 594
Bellmanske Sange i København
113
Berg, han spytter (!) og spenner Strengene paa Fiolen«,
og i Larmen fra Beværtningsteltene paa Bakken lyder
løsrevne Stumper af Viser, deriblandt af Fredmans Epi
stel Nr. 23: »Her ligger jag i Rendestenen og foragter (!)
mine gamle Skoe«1).
Det var ikke i Salonerne, men i Befolkningens brede
Masse, at Bellmans Muse dyrkedes. Som en Blomst
sprang hans Digtning ud i Kældrenes Os af Punsch og
Finkel, i Dansebodernes Støj og Glæde, blandt et Publi
kum, som næppe fattede Sangenes fuldendte poetiske
Skønhed, men rent umiddelbart lod sig rive hen af Bille
dernes og Melodiernes betagende Fylde af Liv.
»Aftenposten« beretter 1783, hvorledes et Par Svire
brodre paa en Beværtning møder svenske Peter. Han har
sat en Del vaade Varer til Livs: »Jag seyer, tae mig tu-
send Tønner, wil jag i Dag lewa lustig och gladt. Utan
Wåsterporten i h v i t a L a m m e t 2) har jag, tae mey
Faen, suppet heela Natten og lewat flinker og dandsat
Melovettan:
Kiåreste Brodra, Systra og Vennar,
Hør Fatter Berg han skruer og spendar.
Jag dandsta medt en Flikka der uta i Nat, two stive Ti-
mar, tae mey Faen, saa skiøn som en Nymfe fra Da
lene«3).
I samme Blads Spalter optræder i en Gadescene 1784
en beruset Mand, som siger: — »Tys, nu synger jeg dig
en (Vise) paa den Malodie: Kieraste Brødre, Systre og
Venner! Hør du:
*) Aftenposten 1782, Nr. 50 f. cit. af Gigas, Museum, 1894, I,
S. 176 f., samt Warburg, S. 19 f.
2)
Beværtningen »Hvide Lam« udenfor Vesterport nævnes f. Eks.
1765 (Adresse - Contoirets Efterretninger. 1765, Nr. 42). »Det hvide
Lam« var et hyppigt benyttet Skilt-Motiv, som gav Navn til en Række
københavnske Ejendomme (Gamle Københavnske Skilte og Bomærker,
1919, S. 33).
8) Kiøbenhavns Aftenpost 1783, Nr. 19.