Previous Page  124 / 594 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 124 / 594 Next Page
Page Background

114

Bellmanske Sange i København

Sey, Kammerat med din Viole,

Slaae Trimulanten, om du kan skraale«, o. s. v.1).

Ogsaa »en lystig Nye Vise om de i Aar hjemkomne

Chinefarers muntre Fornøjelser med deres Kierester, da

de kom i Land og forefandt samme i al behagelig Vel-

gaaende«, angives at skulle »siunges som: Kjaraste Brod­

rar, Systrar etc.«2), der saa ofte maa have lydt i Stadens

Gader og Stræder, at vore egne Godtfolk paa Toppen af

det hjemlige Parnas begyndte at spidse Øren. Jens Bag-

gesen slog saaledes ned paa Melodien og gjorde Brug af

den i et Par af sine »Drikkesange« og »Skærsliber-Viser«,

P. A. Heiberg omarbejdede Fredmans Sang Nr. 56 —

»Når jag har en plåt att dricka« — paa Dansk, og Abra-

hamsons Vise: »En tungsindet, melancholisk Mand« blev

skrevet til Melodien af »Gubben Noack«. Ogsaa »Mitt

sinne friskt opp« (Fredmans Testamente 200) kendtes

og brugtes ligeledes i København i 1780erne3).

Men paa denne Tid synes endnu ingen at have kendt

Carl Michael Bellmans Navn og litterære Personlighed,

og jo dybere hans Sange sank ned i Folkets Masse, jo

stærkere deres backantiske Glæde genlød fra Kælder­

halse og Krostuer, des tættere lukkede det »gode« Selskab

naturligvis Døren i for disse festlige Toner. Saare beteg­

nende er saaledes Rahbeks Yttringer om Indledningen af

*) Kiøbenhavns Aftenpost 1784, Nr. 51.

a) Trykt hos P. Horrebow u. A. (Kgl. Bibi. Gadeviser 1782—83,

Nr. 14). Warburg anfører ogsaa en anden Vise under samme Melodi,

anf. St. S. 19.

3)

Warburg, S. 15, 18.

Som foran anført forekommer »En

tungsindet, melankolisk Mand« allerede 1782 som Gadevise under

Melodien »Gubben Noack«. — Hos Svares Enke udkom en svensk

og en dansk Drikkevise. Den første: »Mit Sind år frisk uppa paa«

(u. A.) (Luxdorphs V ise-Sam l., II, Nr. 38). Trykt hos C. F. Holm,

Kbh. 1786, udkom: »En ganske Nye Vise om et kraftigt Plaster for

en syg Moster. Under Melodie: Med Sinna hei frisk uppa Krogan«.

(Luxdorph a. St., I, Nr. 33).