126 / 594
DATA AF REGENTSENS BYGNINGS
HISTORIE.
Af FR. SCHIØTT.
D
en første Gang, at de Grunde, hvorpaa Regentsen se
nere er opført, og de Bygninger, der have ligget der,
ere omtalte, er i Herman von Zesterfleths Rejser (1600),
hvori Kansler Kristian Friis’ Palais nævnes som næsten
kongeligt, men ikke beliggende bekvemt. Det laa i Store
Kannikestræde og omfattede omtrent 11,000 Kv. Alen el
ler hele Grunden fra Borchs Kollegium til Kjøbmagergade.
Den egentlige Hovedbygning synes senere at have ligget
lige op til nysnævnte Kollegium, men indtil 1567 gik lige
op til dette et Stræde mellem Skidenstræde og Kannike
stræde, 8 Alen bredt, hvilket Kansleren Johan Friis til
Hesselager dette Aar kjøbte af Byen og lagde sammen
med sin egen Grund. Johan Friis havde dog oprindelig
ikke den hele Grund, saadan som hans Brodersøn Kri
stian Friis, men det er enten ham eller sidstnævnte, der
har sammenkjøbt alle Grundene lige til Kjøbmagergade.
1618 solgtes hele Ejendommen til Kommunitetet, og
Regentsen blev anlagt paa den østlige Del, hvorefter det
øvrige længe dannede en anseelig Gaard med stor Have
ud til Skidenstrædet. I de opgivne Maal paa Grundene er
der en Del Forvirring, og det er vanskeligt at oplyse det
hele Forhold nøjagtigt. Den Tid, Johan Friis boede her,
er Gaardens Glansperiode, der saa smukt er skildret i et
af vor historiske Litteraturs klassiske Værker (Wegener:
Om Anders Sørensen Vedel).