128 / 594
118
Data af Regentsens Bygningshistorie
Plads af Regentsgaarden for 2000 Rdr., hvilke Kapitaler
skulde udsættes og ikke nogen Tid uden kongelig expresse
Befaling forbruges. Renten af den første skulde gaa til
Forbedring af Professorernes Løn, Renten af den anden
anvendes til Regentsens Reparation.
4. Maj 1661 reskriberedes til Rector og Professores
Academiæ, at Christian Friis’s forrige Gaard og en Plads
af Regentsen maatte overlades til Hr. Christian Greve
Rantzau, da Hannibal Sehested ikke vilde samme sig til
forhandle.
Ved Ildebranden 1728 led Kirkelængen ikke synder
lig Skade, hvorimod de øvrige Fløje blev meget beska
digede og ødelagte. Efter faa Aars Forløb blev Regent
sens Bygninger igjen opbygte og forøgede. Ud til Kjøb-
magergade anbragtes Kong Frederik den Fjerdes Navn i
dobbelte Chifre med Kroner over, altsammen forgyldt.
Hovedlængen, der vender ud mod Kannikestræde,
hvor ogsaa Porten og Indkjørselen er, havde elleve Fag ud
mod denne Gade. 1744 bliver disse Fag ganske af ny op
bygte, saaledes at den derefter bestod af tre Etager med
Kælder under samt en Kvist. I denne nye Bygning, der
var 42 Alen lang til Gaden, 18 Alen høj til Taget og 26
Alen høj til Tagryggen, havde Provsten paa Regentsen,
der altid tillige var Præpositus Communitatis Regiæ, vel
indrettede Værelser i de sex Fag over Porten i begge E ta
ger, Køkken i første Etage samt Indgangsdør fra Gaden
op til sine Værelser. I de øvrige 5 Fag paa den vestlige
Side var der indrettet Kamre til Regentsianerne, hvorhos
Regentsens Underbetjent, tidligere kaldet Portner, ogsaa
havde sine Værelser.
Regentsianerne, der altid to og to vare Contubernaler,
havde tvende maadelige Kamre tilfælles med hinanden.
Det inderste Kammer var forsynet med et Sengested, en
Jernvindovn, et Bord og to Stole.
1750 blev Kirkelængen nedrevet paa Grund af Brøst-