Data af Regentsens Bygningshistorie
117
Da Fru Mette Hardenberg, Enke efter Kongens Kansler
Christian Friis til Borreby, var død 1617, blev den hende
tilhørende store Gaard i Kannikestræde tilfals, og det
næste Aar lod Kongen den kjøbe paa Kommunitetets
Vegne. Flan laante det de hertil fornødne 9000 Rdr., der
forøvrigt tilbagebetaltes Aaret efter. Men det var for Kom
munitetets Regning, at Gaarden iblev kjøbt og indrettet til
Studenterbolig. Gaarden havde i Begyndelsen af det sex-
tende Aarhnndrede tilhørt Peter Albertsen, der ydede en
saa virksom Hjælp ved Universitetets Genopførelse i Chri
stian den Tredies Tid og blev dets første Kansler. Den
vendte ud baade til Kannikestræde og til Skidenstrædet
(senere kaldet Krystalgade).
I Foraaret 1627, længe før Bygningen blev færdig, be
stemtes det, at der i Fløjen ud imod Ivjøbmagergade
skulde indrettes en Bedesal eller et Kapel.
1635 omdannedes det dog til en almindelig Studenter-
kirke med Alter og Altertavle, Prædikestol, Orgel og det
øvrige Tilbehør. Indvielsen foregik Søndag den 25. Ok
tober 1635. Kirken skulde benyttes af hele den akade
miske Stand, men da den stadige Kirkegang var en Pligt,
hvorfra ingen kunde unddrage sig, viste det sig snart, at
Regenskirken var meget for lille.
1636 gjordes der Forberedelser til at opføre en Stu
denter-Kirke paa selve Studiegaardens Grund, men denne
Plan opgaves kort efter, og det næste Aar lagdes Grunden
til den nuværende Trinitatis Kirke.
1656 indviedes Trinitatis Kirke, og Regentskirken
nedlagdes. Rummet benyttedes derefter kun til Alumner
nes daglige Morgen- og andre Andagts Øvelser.
27.
Februar 1661 udgik et kongeligt Reskript til Rec
tor og Professores i Kjøbenhavn, hvorefter Hannibal Se-
bested, som for 5000 Rdr. havde tilforhandlet sig den Re
sidents i Kannikestrædet, som afgangne Hr. Christian
Friis tilforn havde ejet, maatte dertil nyde nogen mere




