118 / 594
108
Bellmanske Sange i København
og andet ukendt Træk, mener jeg, at det fortjener at
fremdrages, baade fordi det paa ret ejendommelig Maade
genspejler det smaaborgerlige Milieu, i hvilket Bellmans
Sange dyrkedes, og fordi det viser, at man i alle Tilfælde
saa tidligt som i 1770 kendte » G u b b e n N o a c k«, der
i sit Hjemland vistnok først kendes fra Skillingstryk
Aar 17661).
I Rubriken »Snakke-Collegiet« i » F r u e n t i m
me r - o g M a n d f o 1k e-T i d e n d e« 1770 siger nem
lig Fætteren — en af de staaende Figurer i Bladets
Spalter:
»Det er en sød Vise den om G u b b e n N o a c h .
Jeg har været saa lykkelig at faae den afskreven; og den
er accurat efter den, som er tryk t paa Svensk i Aar«.
Den muntre Jomfru bemærker hertil, at det staar
der jo paa alle Viser, saa de — for den Sags Skyld —
godt kan blive 100 Aar gamle og dog være tryk t i Aar.
Men — »lad os høre den om Gubben Noach engang.
Jeg har hørt et Par Vers af den. Det er jo ellers en
Drikke-Vise?«
Fætteren: »Ja det er, min artige Jomfru! Der kan
aldrig være deyligere Drikke-Vise til. Vil nu Jomfruen
give Agt! saa skal hun høre: hvilken from Kone Frue
Noach har været«.
Han foredrager derefter samtlige 8 Vers af Visen om
Gubben Noack paa Svensk, fremført i en forpjusket og
sine Steder urigtig Form, men dog saaledes at der ingen
Tvivl kan være om, at den er identisk med Fredmans
Sang Nr. 35. En Sømand, som er til Stede i »Snakke-
Collegiet« og har overværet Fætterens Sang, bemærker
da ogsaa, da Visen er slut:
»Jeg har været meget begierlig efter denne Vise, og
x) Richard Steffen: Anteckningar til Bellmansdiktens historia,
»Samlaren«, 1895, S. 169.