Københavns Forstrandsret
105
havde en Grundejer, Prokurator K. E. Jørgensen, foreta
get de sædvanlige Opfyldninger og Inddæmninger i Søen
ud for sin Ejendom ved Enden af Rosenvængets Hoved
vej. Havnevæsenet og Indenrigsministeriet befalede ham
at fjerne dem, og da han nægtede dette, blev der straks
anlagt Sag. P rokurator Jørgensen tabte fuldstændig. Ved
Højesteretsdom af 15. Juni 1881 tilpligtedes han under en
daglig Bøde til dels at bortskaffe den af ham foretagne
Opfyldning med Bolværk ud for Ejendommen, dels at
sløjfe nogle af ham opkastede Jorddæmninger og tilkaste
eller udjævne en af ham mellem disse uddybet Rende.
Denne Dom tydede saaledes ikke paa, at Overretsproku-
rator W inther havde Ret i den Paastand, hvormed han i
1871 skræmmede Magistraten: at et Søgsmaal om disse
Ting kunde han ikke love nogen god Modtagelse hos
Domstolene.
Dommen virkede paa alle Grundejerne lige op til By
jordens Grænse. De ønskede ikke at dele Prokurator Jø r
gensens Skæbne; og Magistraten paa sin Side gik som
sædvanlig lemfældigt frem. Den forhandlede med dem,
og i Løbet af Firserne blev der da udstedt en Række De
klarationer, hvis Hovedindhold var, at Strandvejsejerne
fik Lov at beholde de Arealer, de allerede havde inddæm
met, samt Ret til endnu lidt yderligere Opfyldning i Søen,
men for øvrigt opgav ethvert Krav paa Strandret, saa det
offentlige fik fri Disposition over det tilgrænsende Vand
areal og Ret til selv at foretage de fremtidige Opfyldnin
ger i Stranden ud for de private Ejendomme. Ved disse
Overenskomster blev de nye store Opfyldningsarbejder i
Svanemøllebugten muliggjorte. Men selve det principielle
Spørgsmaal om Forstrandsretten blev altsaa ikke løst,
idet Ordningen kun blev truffet ved Indrømmelser fra
begge Sider1).
*) De fleste af Akterne vedr. hele dette Spørgsmaal findes i
Raadstuearkivet. Mag. 2. Afd. 1869 Nr. 764.
8




