106 / 594
96
Københavns Forstrandsret
ikke sætte Bolværk, eller ogsaa maa han finde sig i, at der
graves i den gamle Strandkant; han kan i hvert Fald ikke for
byde, at Magistraten lader Grus og Sand tilføre ved Pramme
og lader dem udlosse ved Ejendommen, ligesom han gør selv.
Jeg kan derfor ikke se andet end, at det er en Ret, som
kan have stor Betydning for Kommunen, og at det kan være
besparende at benytte denne Vej til at forsyne Vejene med
Materiale, ligesom det ogsaa kan være af Vigtighed at bevare
denne Ret for at kunne opnaa andre Maal, som ikke kunne
forudses i dette Øjeblik. Jeg kan derfor ikke heller tilraade,
at der gives Afkald paa denne Ret mod Erstatning; men jeg
mener, at den maa fastholdes, og at der ikke er andet at gøre
end at nægte Andragendet.
Sluttelig maa jeg endnu tilføje, at jeg vilde anse det for
nyttigt, om Retten blev benyttet fra Tid til anden, da det er
den bedste Maade at hævde den paa«.
Derefter sendtes Sagen til Økonomiforvalter Chri
stensens Erklæring. For ham var Spørgsmaalet ikke saa
nyt som for Stadskonduktøren, og han kunde begynde
sin Svarskrivelse med en Meddelelse om, at et lignende
Andragende fra Høker Milne allerede en Gang tidligere
var afslaaet. For øvrigt viste det sig, at Traditionerne fra
Borgens Tid endnu levede i Økonomikontoret, og Chri
stensen forsvarede Stadens Ret ikke mindre kraftigt end
hans Forgænger.
Uagtet den omtalte Vej sikkert aldrig vilde blive be
nyttet, holdt han dog paa, »at denne Ret ikke bør frafal
des, da den er forbunden med Retten til at køre langs
Stranden; denne sidste kan, saa antager jeg, ved even
tuelle Havneanlæg o. dsl. blive af overordentlig Vigtig
hed for Kommunen, hvorfor den formentlig ikke bør op
gives, og tillader jeg mig derfor at henlede den ærede Ma
gistrats Opmærksomhed paa, at denne Rettighed ved for
skellige Foretagender er bleven betydelig krænket; saa-
ledes have Ejerne af følgende Ejendomme Matr. Nr. 140 A
og Nr. 140 B Oberstlieutenant Eckmann, Nr. 141 B Salt
raffinaderiet Liineborg, Nr. 141 C 1 Høker Milne og Nr.