90
Københavns Forstrandsret
tilhørte det offentlige, men som ligeledes forsvandt, netop
da den begyndte at blive noget værd.
Rettigheden gaar formodentlig helt tilbage til den
F o r s t r a n d s r e t , der omtales i et Brev fra 1275 og
i Stadsretten 1294, og som gaar ud paa, at Skib og Gods,
der strander paa Kysten fra Ovreaa (Harrestrup Aa) til
Skovshoved, skal føres til Københavns Slot, hvor Finde
ren vil faa Løn for sit Arbejde efter Skik og Brug1). I
denne sin ældste Form, som Vragret, har Rettigheden jo
forlængst tabt al Betydning. Men tilbage bliver det, at
den, som ejer Forstranden, selvfølgelig har Ret til at fær
des og køre langs Stranden, til der at tage Sand og Grus
og hvad der for øvrigt maatte findes, og i det hele til at
gøre sig Stranden saa nyttig som muligt. Derfor gik
Grundejernes Jordlodder aldrig helt ud til Vandet, saa-
ledes som det kan ses paa ældre Matrikelskort fra alle
Landets Egne; og dette var ogsaa Tilfældet for Køben
havns Grunds Vedkommende. Forstranden tilhørte Sta
den, og en særlig Embedsmand, Strandrideren, havde den
Opgave at tage Vare paa den.
Denne Stadens Ret til Forstranden og til Færdsel
langs med den hævdedes endnu i det 18. Aarh. i de af Ma
gistraten udstedte Skøder og Fæstebreve. Nogle Eksempler
herpaa fra Østerbro og Strandvejen skal anføres.
I Skøder paa det saakaldte Savmøllevænge ved
Svanholm hedder det i 1793 og 1799: »Staden forbehol
des Rettighed langs Søen og, naar det skulde behøves,
at køre ubehindret over Jorden for at hente Grus og
Sand«. I Fæstebreve af 1790 og 1795 paa et Vænge, der
hørte til den nye Kalkfabrik, hedder det: »Staden forbe
holdes Forstrandsrettighed for dette Stykke Jordsmon
samt fri Adgang fra og til Stranden med Reservation af
en
12
Alen bred Vej næst Stranden langs denne Grund
l )
Hist. Medd. VI, S. 483. Kjøbenhavns Diplom. I. S. 58 f.




