Blegdamsskolens ældste Historie
81
derne Forstand, at der var to Skolestuer — smaa og store
undervistes sammen — men Instruksen fastsatte som
en ufravigelig Regel, at »Pigebørnene stedse blive i den
ene Stue for sig og Drengene separate i den anden Stue.«
Dette betegner den strengest mulige Efterlevelse af Fo r
ordningen af 12. Juni 1716, der tillader, at de sidder i
samme Stue, blot ikke »blandt hverandre«. Børnene sad
paa Bænke langs de 3 Sider af et langt Bord. Paa dette
stod der 2 Blækhorn af Træ og 2 Sandhuse af Træ. Andet
Skoleinventar findes ikke paa den ældste Fortegnelse,
med mindre »1 gammel Skue Kårde« skal opfattes som
et Billede eller Kort. Der var anskaffet 5 med Læder be
trukne Stole, hvilket kunde tyde paa, at Magistratsher
rerne i hvert Fald har foresat sig af og til at overvære Un
dervisningen.
Paa Skolens Loft var der indrettet et Kammer; her
oppe fandtes i øvrigt Brandredskaberne, hvoraf der sta
dig vedligeholdtes en rigelig Forsyning.
Foruden Hovedbygningen blev der opført et Udhus,
der nogle Gange betegnes som S t a l d e n ; det var af Træ
og forfaldt snart. 1786 blev det erstattet af en grund
muret Bygning.
Haven, der vides senere at have været til særlig
Glæde for Skolens Beboere, omtales næsten ikke de før
ste 50 Aar; 1791 siges det, at Frugttræerne »ere mest ud-
gaaede og ufrugtbare.«
Et enkelt af Magistratens Medlemmer førte i de føl
gende Aar Tilsyn med Skolen, og rimeligvis tør man gaa
ud fra, at den, hvem dette Hverv overdroges, i særlig
Grad har haft Interesse for Skolen.
De
10
første Aar af Skolens Historie varetoges dens
Anliggender af Hans Nicolai Nissen (død som Etatsraad
og Borgmester 1771). Han forestod Byggearbejdet, og
alle Haandværkernes Regninger er attesteret af ham.
Foruden disse Regninger findes der bevaret en Del andre




