22 / 235
ROLLUF HOOGKERCK
21
han vilde betale Bønderne den behørige Jordskyld. Men
ganske som ønsket, gik det dog ikke. Bønderne fand
tes villige, men Mølleren Mikkel Andersen protesterede.
Han klagede stærkt over Sæbesyderen Mester Rolf. For
sexten Aar siden havde han bygget en Oliemølle »hart«
ved hans Mølle, hvad der gav Anledning til stor Strid;
og nu kom han igjen med at ville bygge en ny Olie
mølle mellem hans Melmølle og den tidligere Hoog-
kerckske Oliemølle, hvad der vilde betage ham al Vind.
Han bad derfor om, at det maatte blive befalet Hoog
kerck at bygge sin nye Mølle paa den anden Side af
Landevejen paa Sundbyøsters Fælled, og ikke som af
ham ønsket i Sundbyvester; Vejen var Skjel mellem de
to Sundbyer. Men det var Hoogkerck meget imod. Han
var efter Amtmand Rosenkrantz’ Indberetning »meget
opiniatre herudi«, han vilde ikke foje sig efter Gehejme-
raaden, der kalder ham »et meget uroligt Hoved«.
Sporgsmaalet om, hvor Møllen skulde ligge, i Sundby-
øster eller Sundbyvester, gik lige op til Konseillet, og
her blev det saa den 10. Maj 1719 afgjort, at den skulde
ligge i Sundbyøster, som Møller Mikkel Andersen og
Amtmanden vilde, hvorom denne fik Underretning i et
Missive af 29. Juli.
Det kan herefter siges, at Landets hojeste Avtoriteter
have været med at bestemme, hvor Fredens Mølle skulde
ligge, ti det var jo den Mølle, Hoogkerck herefter byg
gede paa det saaledes bestemte Sted, der efter Freds
slutningen i Frederiksborg den 3. Juli 1720 fik det nævnte
Navn. Det var under Kamp og Strid at den blev til,
men Freden tilsmilede den, og det blev dens Opgave,
særlig i en bestemt Tid af dens Tilværelse, dygtigt og