21 / 235
20
ROLLUF HOOGKERCK
denkrone, der her sigtes til, hvad der viser, at Hoogkerck
ikke var uden Forbindelser, og det er muligvis dem,
der have hjulpet ham til direkte at kunne tale sin Sag
for Kongen. I sin Ansøgning kan han endnu sige, at
Hans Majestæt selv allernaadigst mundtlig har lovet
ham, at han >uidi alle billige Ting skulde blive hjulpen«.
Og nu var hans Andragende da billigt. Saa snart Tiden
tillod det, vilde han anlægge en Oliemølle, til hvilken
han endda bad om strax at maatte faa udvist 100 Kva
dratalen udenfor Kristianshavns Port omtrent mellem
Vejrmøllen og det ny opbygte Konsumptionskontor.
Herefter er Sagen afgjort. Den 6. Marts 1719 gjor
Rentekammeret den fornødne Indstilling til Kongen, der
den 13. Marts resolverer, at Hoogkerck maa anlægge
det ønskede Sæbesyderi dog med Forpligtelse til inden
to Aar at opbygge en Oliemølle og saaledes, at hans Ret
til at indføre Hamp- og Rapsolie mod en Told af 2 Rd.
pr. Ahme begrænses til 200 Ahmer. Dette udtales paany
i Privilegiet, der nu udstedes til ham og hans Arvinger
den 27. Marts 1719, og i hvilket det yderligere paalæg
ges ham at lade den Sæbe, han producerer, blive vraget
og stemplet af den forordnede Kørmester, samt ikke at
sælge den dyrere, end de to forhen privilegerede Sæbe
syderier sælge deres Sæbe.
Hoogkerck anlagde sit nye Syderi i den daværende
Kongensgade paa Kristianshavn (nu Wildersgade) i den
Del af den, som kaldtes S ladrerækken, og hvad Olie
møllen angaar, da vilde Hoogkerck jo gjærne have den
udenfor Kristianshavns Port mellem Vejrmøllen og det
nye Konsumptionskontor, hvilket Amtmanden, Gehejme-
raad Ivar Rosenkrantz mente nok kunde opnaas, naar