20 / 235
ROLLUF HOOGKERCK
19
Olie, han kunde faa ind for den billige Told. Og nu
gaar det velmente Klageskrift over til en alt andet end
velvillig Fremstilling af Hoogkercks Optræden imod Ma
dam Bochmann. Den urolige, egenraadige, ja egensin
dige Mand har, hedder det endelig, aabenbart til Hen
sigt at ødelægge et af de bestaaende Sæbesyderier. Dan
mark har ikke Brug for mere end to; det saa man, da
han i 1702 fik Tilladelse til at oprette et tredje; »thi
saasnart kom ikke det tredje til, at jo Peder Hansen
Quist’s Mølle og Sæbesyderi tog af og omsider [blev] total
ruineret, hvortil denne Mand var Ophav«. Et tredje Sæbe
syderi var unyttigt og skadeligt, hvorfor Ansøgerne liaabe
og bede, at Ønsket om et saadant ej maatte faa nogen
Fremgang.
Hvad der saaledes blev sagt imod Hoogkerck, kom
imidlertid væsentlig for sent. Allerede den 13. December
1718 havde han under Ed — »saa sandt Gud skal hjælpe
mig og hans hellige Ord« — erklæret ikke at ville ind
føre og bortsælge en eneste Pot Linolie uden at betale
Hans kongelige Majestæt 4 Rd. af hver Ahme i Told;
til sit Sæbesyderi vilde han kun bruge Hamp- eller Raps
olie. Og da han under 19. Janu a r 1719 indgav en ny
Ansøgning, gjor han det som en Mand, hvis »allerun
derdanigste Attraa« er at blive her i Landet, som ugjærne
vil tvinges til at søge sit Brød paa »fremmede« Steder,
og som, Gud ske Lov, er bleven »encourageret« til at
blive her af »den gode Herre Hr. Baron Gyldenkrone,
som considererer, hvor umistelig og meget gavnlig Ma-
nufacturerne er til Landets Velstand«, og ha r lovet »at
være mig behjælpelig i min billige Ansøgning«. Det
maa være den Deputerede for Finanserne Christian Gyl-
2
*