FredensMolle

ROLLUF HOOGKERCK

eller andre Varer, som til samme Værks Fornødenhed

behøves at indføre«. Det var et meget snildt Træk, ti

idet han herved gav Staten Udsigt til en Indtægt, fik

han den uvilkaarligt over paa sin Side, gjorde den til

sin Allierede i Stormløbet mod de Eneberettigede. De

to andre Syderier havde Toldfrihed overfor alle de Raa-

materialer, de behøvede fra Udlandet. Men kunde

Hoogkerck bestaa uden denne Begunstigelse, maatte og-

saa de andre kunne betale den paagjældende Told, saa-

ledes som det ogsaa senere (fra 1704) blev bestemt.

Under 3. Janua r 1702 fik Hoogkerck det ønskede Privi

legium, hvori der udtrykkeligt stod, at hans Sæbesyderi

skulde betale den tilbudte Told.

Hoogkerck var imidlertid ingen formuende Mand.

Han kunde ikke ved egne Midler rejse det nye Sæbe

syderi paa Kristianshavn. Privilegiet lød derfor ogsaa

paa ham »og Interessenter«, hvad der senere kom til

at spille en Rolle, og som Interessenter indtraadte Urte

kræmmer Hans Bochmann og — i alt Fald for en Tid

— en D. Klevenow. I teknisk Henseende bares Fore

tagendet imidlertid udelukkende af Hoogkerck, han for

pligtede sig til som Sæbemester ved Værket at forblive,

saa længe Gud gav ham Liv og Helbred. Og Værket

trivedes, ja saa godt gik det, at Hoogkerck gjærne vilde

have det for sig selv. Da Hans Bochmann døde — for

mentlig i 1717 — søgte han derfor, vistnok vel ivrigt at

trænge Enken ud af Interessentskabet. Han anmassede

sig Direktionen, hedder det, var selvraadig og uvillig

overfor sin Medinteressent; det sagdes bl. A., at han ikke

vilde lade hende bekomme saa megen Sæbe fra det Værk,

hun var Medejer af, som hun til sin Krambod og sin