17 / 235
16
ROLLUF HOOGKERCK
til et saadant Anlæg; han bad om, at det maatte bero
hermed, »til Gud vil forandre disse besværlige Krigsti
der til bedre og fredeligere«. Men her rorte han ved et
omt Punkt. Det i Kommercekollegiet herskende indu
strielle System holdt bestemt paa Oliemøllen.
Da Hans Roper i 1620 fik Tilladelse til i Kjøbenhavn
at anlægge et Sæbesyderi, er der ikke Tale om, at han
ogsaa skulde anlægge en Oliemølle. Dog viste der sig
en Udsigt til, at han kunde være kommen i Forbindelse
med en indenlandsk Olieslagning, der med hans Sæbe
syderi for Oje vilde begynde, og 1668 er der Tale om,
at Sæbesyderen Hermann Jager vil »anlægge nogle Olie
møller paa sin egen Grund udi sin Baggaard«. Hans
snart efter paafølgende Død lod imidlertid ikke Planen
blive virkeliggjort, men derfor kæmpede Tanken om
Oliemøller som et nødvendigt Tilbehør til Sæbesyderierne
sig dog lidt efter lidt frem, og da Forordningen af 21.
Februar 1682 ordner de to daværende Sæbesyderiers
Forhold og bl. A. slaar deres Eneret fast for ti Aar, be
stemmes det ogsaa med Hensyn til den Olie, de behø
vede, at de skulle den »paa deres egne Oliemøller her
lade slaa». Herefter blev der Travlhed baade i Nybro
gade og i Strandgade. Sæbesyderierne her anlagde hver
en Oliemølle i hver sin Bastion ved Kristiansliavns Vold,
og da Hoogkerck 1702 fik Bevilling til at oprette et
Sæbesyderi, omfattede den ogsaa en Oliemølle; han byg
gede en saadan paa Marken udenfor Amagerport.
Herefter kan man forstaa, at det ikke faldt i god
Jord, naar Hoogkerck i sin nye Ansøgning androg om
foreløbigt at maatte slippe for at opføre en Oliemølle.
Politi- og Kommercekollegiet udtaler sig stærkt herimod