

ROLLUF HOOGKERCK
13
Husholdning behøvede. Men Marie Jensdatter Riber,
sal. Hans Bochmanns, var ikke saa let at slaa af Mar
ken. Hun kæmpede for sine sex uforsorgede Born og
synes at have fundet Støtte hos den den Gang bekjendte
kristianshavnske Kjøbmand Hans Christensen Meller,
der fra 1713 til sin Død i 1724 var Præsident i Kjø-
benhavn, paa den heromhandlede Tid med Etatsraads-
titel. Resultatet blev da, at Hoogkerck maatte forpligte
sig til enten at kjøbe hendes Part eller at sælge hende
sin, Alt efter Mdm. Bochmanns Valg. Men da hun saa
imod hans Forventning valgte at udkjøbe ham, gjorde
han paany alle Slags Vanskeligheder.
Han paastod, at Forliget kun gjaldt selve Sæbevær
ket, ikke Privilegiet; det vilde han beholde. Og ved
Siden heraf rejste han forskjellige Pengekrav, i hvilke
han fik Bogholderen Claus Knudt paa sin Side. Men
saa henvendte Enken sig til Kongen, og i April 1718
udnævntes E tatsraad Chr. Scavenius og Vice-Borgeme-
ster, Assessor Jakob Sidenburg til som Kommissarier for
hende at domme i Sagen. Den 29. Ju li 1718 afsagde de
deres Dom, der gik Hoogkerck imod, men desuagtet øn
skedes den fra Enkens Side ind for Hojesteret »til Kon
firmation eller Skærpelse«, og dertil blev der udvirket
kongelig Tilladelse. Ordlyden af Hojesterets Dom, der
faldt i November s. A., kan ikke oplyses, men den op
bevarede Voteringsprotokol viser k lart, at Assessorerne
saa med Enkens Ojne. Kommissionsdommen maa være
bleven stadfæstet, saaledes at endog Sagens Omkostnin
ger paalagdes Hoogkerck. Det siges, at han har »chi
kaneret« hende, at hun havde »Aarsag nok« til at pro
cedere overfor hans Forsøg paa at ville beholde Privi-