297 / 398
290
Haarde Tider
hans Sag, og den, der har en anden Tro, kan beklage, men
har ikke Ret til at dømme ham. Men med den, der paa
tager sig gennem sine idelige, perfide Angreb paa den aaben-
barede Religion at føre Andre bort fra denne, er det en
anden Sag; han er ikke ansvarsløs, og ham have Anderledes
tænkende Ret til at kræve til Regnskab for hans Handlinger.“
Saa spurgtes der, hvorhen denne Lære førte. Og med
en Logik, der ikke gjorde nogen Kirkesangers til Skamme,
udvikledes det for halvhundrede Gang, at den førte til Drif
ternes uhindrede Tilfredsstillelse. Disse Journalister, hvis
Bavianliv enhver, der kastede et Blik ind i Buret, kendte,
blev ikke trætte af, i dyb Bekymring at advare mod Tilfreds
stillelsen af Drifter, der ikke sysselsatte mig, men som de
selv nødigt negtede den grove Føde, der passede for deres
grove Organer. De havde en Gang for alle bidt Hovedet
af Skammen og vedblev at piske Skarn, som var det Fløde.
Det var Angsten for Helvede, der nu og da afholdt
dem fra at styrte hen i Smaagaderne. Tog man nu denne
Angst fra Folk, hvad saa?
Det hed her:
Med Individets og Jegets Forherligelse følger Ulysten hos den
Enkelte til at skrive andre Morallove end dem, der konvenere hans egne
Lyster. Og i denne Egoismens Apoteose, hvor samtidig Kvinden stilles
fuldstændig lige med Manden, sønderrives efterhaanden ethvert Baand.
Familielivet og Ægteskabet ophøre at være andet end en Hensigtsmæssig-
hedsindretning; Livsnydelsen og Livsglæden blive sat i Højsædet som det
Eneste, der er værd at stræbe efter, og medens denne Livsnydelse og
Livsglæde for de finere, mere raffinerede og moderniserede Naturer endnu
hyller sig i det Gazeslør, som Hedda Gabler udtrykker med Frasen at
„være i Skønhed“, kaste de grovere Naturer — og det er Flertallet —
Sløret væk, og saa have vi det ubundne Naturliv, Menneskedyret i Frihed
og — uden Ansvar. Thi han er jo selv Dommer i sin egen Sag, sin
egen Morals guddommelige Lovgiver.
Dette Tema varieredes nu i November for at hindre
den Smule „Statsunderstøttelse“ som det kaldtes og som var