296 / 398
Haarde Tider
289
række har sat ualmindelige Evner og en utvivlsom personlig Overbevis
ning ind paa sin Virksomhed i Litteraturen, og naar denne efter saa
mange Forfatteres Vidnesbyrd har havt en vidtrækkende Indflydelse baade
ved at vække og udvikle og ved at ægge modsatte Retninger til nyt
Arbejde, saa forekommer det os smaaligt at gaa i Rette med de Mangler,
som man finder hos ham, eller hvad der har kunnet støde i hans litterære
Optræden, saa snart Spørgsmaalet bliver om Statens Ret og Pligt til at
yde ethvert alvorligt og betydningsfuldt Arbejde af denne Art sin Aner
kendelse. Naar man derfor nu henvender sig til Lovgivningsmagten med
et Andragende som ovenstaaende, anser vi det som vor Pligt at slutte os
hertil og at udtale det levende Ønske, at det maatte kunne lykkes paa
en værdig Maade at føre denne Sag igennem.
K jø b e n h a v n , i Oktober 1890.
C.
St. A. Bille,
Kammerherre, Amtmand.
J. E. V. Boas,
Docent ved
Landbohøjskolen.
C.
Christiansen
,
Prof. ved Univ.
J. Gram
,
Dr. phil., Direktør.
Troels Lund
,
Dr. phil., Professor.
J
L. Heiberg,
Dr. phil.
A. F. Mehren,
Prof. ved Univ.
A. D. Jørgensen,
Rigsarkivar.
Thorvald Niss,
Maler.
Rasmus Pedersen,
Prof. ved Univ.
H. S. Vodskov
,
Forfatter.
Aug. Jerndorff,
Maler.
Sophus Müller,
Dr. phil.,
Museumsinspektør.
Carl Thomsen
,
Vilh. Thomsen,
Maler.
Prof. ved Univ.
Ludv. F. A. Wimmer,
Prof. ved Univ.
Den hele Provinspresse af Højre udtalte sig efter Ordre
allerede før den 1. November skarpt mod Bevillingen til
mig, erklærede, at Regeringen og Landstinget aldrig gav
deres Samtykke. Fra det Øjeblik vidste jeg, at Sagen var
strandet.
Dagbladet
havde i Januar samme Aar i en Artikel
Brandesianismen
for halvhundrede Gang kogt alle de gamle
Beskyldninger imod mig op. Hvad jeg skrev var „farve-
spraglende og underholdende, men i Reglen fuldstændig
blottet for dybere Indhold eller videnskabeligt Værd.“ Dog
min Hovedsynd var, at jeg aabent bekendte, jeg ikke troede
paa aabenbaret Religion. Dette betegnedes som et
perfidt
Angreb paa samme Religion: „Lad hvem der vil, hilde sig
selv i Læren om den frie Tankes Guddomsmagt, det bliver
Georg Brandes: Levned. III.
19