291 / 398
284
H aarde Tider
og bortreves saa ved en tidlig Død, der gik endog alle dem
til Hjerte, som blot flygtigt havde gjort hendes Bekendtskab.
Et saadant Særsyn af Ynde var hun.
6
.
I Slutningen af Oktober var endelig alle Korrekturer
rettede paa den tyske Udgave af min svære Bog
Hoved
strømninger
VI, og Bogen kom samtidigt ud paa Dansk og
Tysk.
Den Aften, det sidste Ark laa trykt for mig, skrev jeg
et Distichon om hver af Værkets seks Dele:
I
Et Krigsskrig var den, skulde vække, væbne —
Den vakte Hadet, Bogen blev min Skæbne.
II
Spydtid — og medens Spyd omkring mig hagled,
til Væggen fast jeg gamle Genfærd nagled.
III
Sværdtid — jeg følte ej, at haardt jeg trængtes,
jeg leved ungt og stærkt og led og længtes.
IV
Med Tro og blodrød Ildhu blev den skrevet.
Shelley! dens Aand er din. Dig har jeg levet.
V
Se Skæbnen vendes! Hør i Toner klare
Sejrtid! en lang, rig, melodiøs Fanfare.
V
Af rolig Trods og bitter Livserfaring
er Værkets sidste Del en Aabenbaring.