292 / 398
H aarde Tider
285
Den danske Udgave faldt til Jorden som en Klat. Der
var Aaret ud neppe et Blad, som nævnte den.
Den 24. Oktober modtog jeg med et artigt Brev fra
senere Generaldirektør Rubin tilsendt en irykt Adresse, om
hvis Tilblivelse jeg hidtil intet havde erfaret og som trods
den Anerkendelse, den i visse Maader indeholdt, berørte
mig pinligt. Saa godt Adressen var ment — det blev mig
meddelt, at Julius Lange havde sat den i Værk — saa var
det mig i høj Grad imod at se mine økonomiske Forhold
saaledes fremdragne for Offenligheden.
I Frankrig taaler
man ikke, at Ens Indtægter eller Mangel paa Indtægter
offenliggøres; deraf den lidenskabelige Modstand mod Ind
komstskatten med den tvungne Selvangivelse. Hvor meget
der end tilsyneladende taler for denne Skat, saa er den
tvungne Selvangivelse dog oprørende. Vi har ikke mere
den religiøse Inkvisition og ikke mere den processuelle,
men vi har endnu den fiskale, en Følgestridighed, som
Georgeismen maaske engang vil bøde paa.
I Danmark var man afstumpet mod at se disse Forhold
fremdragne for Publikum. Hvert Aar bragte Aviserne lange
Lister over de Riges og nogenlunde Velhavendes Indtægt.
Jeg for min Del var ikke afstumpet. Dertil kom, at skønt
det var Flertallet af Danmarks bedste Mænd, som havde
underskrevet Adressen, kunde jeg med mit Kendskab til
Forholdene ikke nære nogen Tvivl om at Henvendelsen
vilde ske aldeles forgæves og kun give Anledning til nye
Udbrud af det Had, jeg altid følte halse omkring mig.
Adressen, hvis overmaade forsigtige Udtryksmaade gjorde
det dunkelt, hvorfor Undertegnerne havde maattet dele sig
i to Klasser, havde følgende Ordlyd: