290 / 398
Haarde Tider
283
Hun gik gerne i Kirke for at synge Psalmerne med.
En Dag sad der en Dame foran hende og sang falsk. Hun
puffede hende i Ryggen og sagde: „Enten maa De tie stille
eller lade være at synge falsk — De forstyrrer mig.“
Hans von Biilow taalte nødigt Børn ved sine Concerter;
da han en Dag opdagede de smaa i første Række, skar han
et barsk Ansigt og havde Øjnene med dem, for at de ikke
skulde forstyrre. Men da han iagttog, at Astrid havde rejst
sig, ganske opfyldt af Musiken og helt andægtigt fordybet,
nikkede han til hende, og da han ved den følgende Concerts
Begyndelse saa hende og Søsteren paa samme Plads, nikkede
han straks til dem som til gamle Venner.
Hun havde en Veninde, den ovennævnte Erna, med
sig i Mølle, derimidlertid skulde rejse bort længe før hun.
Hun sagde da til Venindens Moder: Gør du altid hvad din
Mand siger? — Ja. — Gør han ogsaa altid, hvad du vil?
— Ja. — Saa skriv til ham, at I vil blive længere i Mølle.
Hun havde en god Hukommelse for alt pudsigt, som
blev fortalt hende. En Dag da jeg ytrede, jeg maaske vilde
rejse til Schlangenbad, sagde hun: Jeg vil fortælle dig en
Historie, som jeg har fra en Dame, der har været der.
Badet er saa mudret, at man ikke kan se andet end Over
fladen; det er helt sort. En Dame, som var i Badet, ringede for
færdelig stærkt. Da Badekonen kom løbende, sagde Damen,
at der var en Slange i Badet. Da de saa saa’ efter, var
det hendes falske Fletning, de trak op. Du kan tænke dig,
at hun blev f lo v .--------
I Mølle kom en Dag en ung nydelig dansk Pige ved
Navn Inger Harboe mig imøde og tiltalte mig med en vel
gørende Inderlighed, skønt jeg knap havde set hende før.
Hun spadserede med sin Forlovede, en svensk Herre, der
saa meget ældre ud end hun. Snart derefter blev hun gift,