294 / 398
H aarde Tider
287
delse, maa tillade os at minde om, at Staten i vor Tid, baade her i Lan
det og andensteds, har anerkendt Værdien af den ærlig mente og frem
ragende Forfattervirksomhed, selv om den i flere Henseender opponerede
imod, hvad Staten støtter og hævder. Dette gælder om flere Understøt
telser, der er voterede til betydelige Digtere; thi man maa erindre, at
Digtningen i vore Dage ikke mindre end Kritiken tager Parti i Kampen
mellem Livsanskuelserne.
Om der end i vort Folk kun findes meget faa, som i det Hele
vilde erklære sig for Georg Brandes’s Tilhængere, saa findes der ogsaa
blandt læsende og tænkende Mennesker meget faa — om nogen — som
ikke anerkende hans store Talent, hans litterære Fortjenester i mange
Retninger, hans sjældne Flid og Kundskab. Saa afvigende som Menin
gerne om ham er, saa vil det dog fra de forskelligste Sider blive ind
rømmet, at man aldeles ikke vilde kunne tænke sig vort Aandslivs og
vor Litteraturs Udvikling i de sidste 20 Aar uden ham. Han har frem
kaldt mangen berettiget Anke; men han har ogsaa vakt megen beføjet
Beundring. Det har været hans Ejendommelighed, idelig at fremdrage
Stridspunkter; men derved har han som faa andre bidraget til at holde
Nationens aandelige Liv vaagent. Mangen mærkelig Strømning i Udlan
dets Literatur og Tænkning har han ledet ind i vort Land. Der kunde
ogsaa udpeges en Række af hans Skrifter, som sandsynligvis vilde finde
fuld Paaskønnelse fra alle Sider.
Saa vidt vi skønne, foreligger der herved mere end nok til at den
danske Nation for sin egen Skyld ikke kan være en ligegyldig Tilskuer
til, at økonomiske Vanskeligheder skulde vinde Overmagt over Georg
Brandes’s Skæbne. Naar Spørgsmaalet bliver om Størrelsen af den aar-
lige Understøttelse, som passende kunde tillægges ham, tillade vi os i
dybeste Ærbødighed at henstille til Overvejelse, at denne Sag i Følge sin
Natur maa betragtes som et rent Undtagelsestilfælde, der ikke kan gaa
ind under de hidtil gældende Regler og Synspunkter. Vi mene ikke
dette saaledes, at Brandes’s Virksomhed skulde vurderes højere end
enkelte andre danske Forfatteres, som siden vor frie Forfatnings Indførelse
har faaet aarlige Hædersgaver eller Understøttelser: overhovedet kan
man jo ikke ligefrem taksere litterære Fortjenester i Penge. Men der er
noget ganske særegent ved Brandes’s litterære Stilling; det vil neppe
være muligt at finde en Maalestok for den i tidligere Tilfælde; og den
vil lige saa lidt kunne afgive en Maalestok for andres i Fremtiden. En
Understøttelse til ham vil vanskelig kunne blive noget Præcedens for
senere Krav. Hans Betydning knytter sig til et vigtigt Vendepunkt i
vort litterære Liv; men det blev en Følge af Udviklingens Gang, at han
selv kastedes ud af de her i Landet regelmæssige Spor, der ellers føre
til lønnende Stillinger. Efter hans litterære Virksomheds Natur kan en