![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0298.jpg)
Haarde Tider
291
en kummerlig Erstatning for de Tab, jeg ved Landets uret
færdige Love led.
Nationaltidende
udtalte sin Smerte ved
at se Adressen aftrykt i
Dagbladet og,
om end med forskel
lige Forbehold, dog roligt drøftet i
Dagens Nyheder.
Og det
forklaredes at jeg ved mine Arbejders Art og Tendens havde
gjort umaadelig Skade, voldt Forargelse og Fortræd. Sligt
kunde Staten umuligt belønne:
Gennem samtlige store og smaa Arbejder gaar en rød Traad, en
absolut revolutionær Traad [hvilket Dansk!], revolutionær overfor Sam
fundet udadtil og indadtil, overfor næsten enhver Autoritet i Stat, overfor
Religion og almengyldig Moral. Netop paa Grund heraf er det jo, at
Georg Brandes særlig forherliges af de rent Revolutionære, af Radikale
og Rabulister. Og vel at mærke, han har ikke omsat sin Agitation i
kunstnerisk Form . . . . Han har ej heller indskrænket sig til en rent
videnskabelig Forfattervirksomhed . . . . Han har tvertimod doceret netop
saa populært, at han har øvet en stor og uheldig Indflydelse paa mange,
der selv var ubefæstede, fortrinsvis paa en Ungdom — af begge Køn —
der teoretisk eller praktisk, i privat Liv eller i offenlig Optræden, med
futile Novelletter og paa anden Vis bar hans Lærdomme om Drifternes
absolute Magt og Ret ud paa Gader og Stræder.
Hvor disse Lærdomme om Drifterne fandtes i mine
Skrifter, det undlod man af gode Grunde at paavise. Goethe
siger: „Forfængelig Selvros stinker; det kan være. Men
hvad fremmed, uretfærdig Dadel har for Lugt, derfor har
Publikum ingen Næse.“
En eneste Mand tog til Orde for mig, det var Pastor
U. Birkedal. Han fortalte i
Højskolebladet,
at han i Aaret
1871 som nybagt Student var kommen ind til Kjøbenhavn
og dér ikke særlig fandt noget, der skulde live op efter en
fortærende kedsommelig Skolegang. Da havde en Dag en
Ven sagt til ham: Kom op med paa Universitetet og hør
Georg Brandes!
Jeg fulgte med og har aldrig fortrudt det. Jeg hørte den Række
Forelæsninger, der siden udkom under Navn af „Hovedstrømningerne“.
Ung og umoden, som jeg var, forstod jeg maaske kun daarligi
19
*