Previous Page  298 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 298 / 398 Next Page
Page Background

Haarde Tider

291

en kummerlig Erstatning for de Tab, jeg ved Landets uret­

færdige Love led.

Nationaltidende

udtalte sin Smerte ved

at se Adressen aftrykt i

Dagbladet og,

om end med forskel­

lige Forbehold, dog roligt drøftet i

Dagens Nyheder.

Og det

forklaredes at jeg ved mine Arbejders Art og Tendens havde

gjort umaadelig Skade, voldt Forargelse og Fortræd. Sligt

kunde Staten umuligt belønne:

Gennem samtlige store og smaa Arbejder gaar en rød Traad, en

absolut revolutionær Traad [hvilket Dansk!], revolutionær overfor Sam­

fundet udadtil og indadtil, overfor næsten enhver Autoritet i Stat, overfor

Religion og almengyldig Moral. Netop paa Grund heraf er det jo, at

Georg Brandes særlig forherliges af de rent Revolutionære, af Radikale

og Rabulister. Og vel at mærke, han har ikke omsat sin Agitation i

kunstnerisk Form . . . . Han har ej heller indskrænket sig til en rent

videnskabelig Forfattervirksomhed . . . . Han har tvertimod doceret netop

saa populært, at han har øvet en stor og uheldig Indflydelse paa mange,

der selv var ubefæstede, fortrinsvis paa en Ungdom — af begge Køn —

der teoretisk eller praktisk, i privat Liv eller i offenlig Optræden, med

futile Novelletter og paa anden Vis bar hans Lærdomme om Drifternes

absolute Magt og Ret ud paa Gader og Stræder.

Hvor disse Lærdomme om Drifterne fandtes i mine

Skrifter, det undlod man af gode Grunde at paavise. Goethe

siger: „Forfængelig Selvros stinker; det kan være. Men

hvad fremmed, uretfærdig Dadel har for Lugt, derfor har

Publikum ingen Næse.“

En eneste Mand tog til Orde for mig, det var Pastor

U. Birkedal. Han fortalte i

Højskolebladet,

at han i Aaret

1871 som nybagt Student var kommen ind til Kjøbenhavn

og dér ikke særlig fandt noget, der skulde live op efter en

fortærende kedsommelig Skolegang. Da havde en Dag en

Ven sagt til ham: Kom op med paa Universitetet og hør

Georg Brandes!

Jeg fulgte med og har aldrig fortrudt det. Jeg hørte den Række

Forelæsninger, der siden udkom under Navn af „Hovedstrømningerne“.

Ung og umoden, som jeg var, forstod jeg maaske kun daarligi

19

*