31 / 398
24
Udlændighedens Afslutning
Og hvad Indtægten af hans Stykker angik, var den da
endnu Nul.
Bjørnson havde dengang, for at opnaa nogen Indtægt, af
sin Oversætter Lobedanz ladet sig indmelde i de
tyske
dra
matiske Forfatteres Forening, havde betegnet de tyske Over
sættelser af sine Skuespil som Originaler, den originale Ud
gave som en Oversættelse og støttet sig til den tyske Regerings
Beskyttelse mod Tilbage-Oversættelser.
At Ibsen ikke havde indladt sig herpaa, saas bedst, da
Samfundets Støtter
i Berlin opførtes paa én Gang paa seks
Teatre uden at Digteren fik en Øres Honorar, medens Hr.
Jonas og Konsorter, der havde tilskaaret og tilklippet det
efter Behag, naturligvis tjente godt derved. Ja den Udgave
af Stykket, som Ibsen selv (med Frøken Klingenfelds Hjælp)
udgav i München, bragte hans Forlægger kun Tab og Ærgrelse,
thi den kostede, om jeg husker rigtigt, 2 Mark, da den var
trykt med ordenlige Bogstaver paa ordenligt Papir, og blev
naturligvis til Makulatur, da Reclam samtidigt udgav Bogen
for 20 Pfennig. Ikke desmindre var der ikke faa, som fandt
et Tegn paa lav Havesyge i, at Ibsen den Sommer offenlig
beklagede den høje Skat, den norske Regering havde lagt
paa ham, idet den for at sikre uhindret Oversættelse fra
Tysk til Norsk vægrede sig ved at indlade sig paa en
Overenskomst med Tyskland.
Nationalzeitungs
og
Deutsche Rundschau’s
Teaterkritiker
Karl Frenzel lod dengang aldrig Lejligheden gaa hen, naar
et norsk Stykke opførtes, uden at ivre mod Opførelsen af
nordiske Stykker overhovedet. Han gjorde gældende, at
Stoffet i disse Stykker var altfor fremmedartet, at de be
standig sigtede til eller hvilede paa eller gik ud fra politiske,
sociale og literære Forhold, der var aldeles ubekendte i
Tyskland, og at de som Følge deraf hverken kunde spilles
eller nydes eller forstaas. At man skulde give sig til at