35 / 398
28
Udlændighedens Afslutning
efter læste min Broder Edvard for mig sit til da betyde
ligste Arbejde
E t Besøg.
Den 1. April havde en Mængde Studenter indbudt mig
til at tale for dem om Schack Staffeldt i Casinos lille Sal,
som de havde lejet. Det blev en af de indtryksrigeste
Aftener, jeg endnu havde tilbragt i Kjøbenhavn. Der var
stuvende fuldt og en begejstret Stemning. Efter mit Fore
drag holdt en hel Række unge Mænd Taler til mig, Student
Bjerring, Student Ørsted („Teolog og Højremand“), den nu
afdøde Johan Ottosen, da en ung Student, og den for lang
Tid siden afdøde Dr. Hoifory, der som sagkyndig vidnede om,
hvor vel anskreven jeg var i Tyskland. Man vilde uafbrudt
høre mig paany, og jeg maatte foruden mit Foredrag holde
ikke mindre end otte Taler.
14.
Foraar og Forsommer tilbragte jeg i Berlin med Ned
skrivning af Korrespondancer, med nøjere Udarbejdelse af
mine Afhandlinger om Bjørnson og Ibsen, med Forarbejderne
til femte Del af
Hovedstrømninger,
særlig Studiet af André
Chénier og Udførelse af Afsnittet om ham. .
I Begyndelsen af Juli Maaned 1882 modtog jeg saa fra
Kjøbenhavn en Skrivelse, der blev bestemmende for hele
mit Liv i Fremtiden. Den imødekom et af mig næret Ønske,
men var ligefuldt skæbnesvanger for mig. Den bevirkede,
at jeg vendte tilbage til Danmark Aaret efter, mindst ti Aar
før det havde været forstandigt at komme.
Skrivelsen havde denne Ordlyd:
Hr. Dr. phil.
G. Brandes.
I de fem Aar, som er forløbne, siden De forlod Deres Fædreland
for at bosætte Dem i Udlandet, har den Erkendelse stadig udbredt sig i
videre Krese, at det Bidrag, som De er i Stand til at yde til det danske