34 / 398
Udlændighedens Afslutning
27
gode Stemning brødes en Stund ved Efterretningen om
Berthold Auerbachs Død.
I disse Februardage 1882 gjorde jeg Bekendtskab med
Maleren og Digteren Arthur Fitger, med hvem jeg efter-
haanden skulde blive forenet i et inderligt, af Tid og Ad
skillelse uanfægtet, Venskab. Jeg har andetsteds skildret ham
for udførligt til at gøre det her*). Han indtog mig straks
ved sin Tilbageholdenhed, der røbede saa megen værdifuld
Finhed, og ved sin Ægthed som Menneske, ægte Beskeden
hed, ægte Stolthed, ægte Lune. Hans Kunst var mig noget
for abstrakt, men hans lyriske Digte og enkelte af hans
Skuespil fortryllede mig. Digtene var dybt følte og teknisk
fuldkomne.
13.
Under nogle Maaneders roligt Liv i Berlin, som fulgte,
havde jeg den Tilfredsstillelse at se mig gunstigt omtalt i
Tidsskriftet
Arthenée beige og
at modtage Arne Garborgs
Bog
Ein Fritenkjar,
hvormed Forfatteren betegnede et nyt
Stadium paa sin Bane. Da jeg erfor Kristian Elsters Død
og i en Artikel i det norske
Dagbladet
opfordrede Stortinget
til overfor Elsters Efterladte at bøde paa den Uret, der var
sket Digteren ved Regeringens Negtelse af det Stipendium,
hvortil Sagkyndige havde indstillet ham, hændte det til min
Glæde, at Stortinget udenfor alle Regler bevilligede Fru Elster
en aarlig Sum for en længere Aarrække.
I Kjøbenhavn holdt jeg den 22. og 28. Marts et Par
Foredrag. Jeg havde Glæde af at se J. P. Jacobsen igen.
Den 29. Marts læste han for mig det sidste, han havde
skrevet, den klassiske Novelle
Pesten i Bergamo,
Dagen
*) Samlede Skrifter VII, 581.