33 / 398
26
Udlændighedens Afslutning
erfor om Brødrene Goncourts Sværmeri for japansk Kunst
og Kunstindustri, besluttede at studere Japan, og det var
saaledes, efter hvad han selv har sagt, gennem mig som
Mellemmand, han fik Stødet til Grundlæggelsen af den
mønsterværdige japanske Samling, som Museet i Hamborg
nu rummer.
>
Jeg blev i Hamborg vel modtaget af Formanden for
den Forening, der havde indbudt mig, Professor Eyssen-
hardt, og af en Familie, der en lang Række Aar igennem
til Husherrens Død har vist mig Gæstevenskab der, Parret
Emil og Wilhelmine Oppenheim, han sart og svagelig, men
human og klog, hun varmt interesseret for Poesi og i Stand
til en forstandig og fin Værdsættelse af hvad hun læste;
Paul Heyse havde i hende en oprigtig og kritisk Veninde.
—
Hamburger Nachrichten
bragte en Artikel om mig, hvori
det hed, at ingen Foredragsholder der i Byen havde behaget
som jeg.
I Bremen, hvor jeg nogle Dage derefter talte, gjorde
jeg mange dygtige Folks Bekendtskab, der næsten alle hed
Muller eller Meier. Mellem dem var en rig Kunstelsker,
Dr. Meier, som besad en af de største eksisterende Sam
linger af Raderinger; han viste mig bl. a. Jules de Goncourts.
Han indbød mig til det aarlige Bremenske Schaffermahlzeit,
en Kuriositet, som jeg deltog i og har beskrevet*).
Bremen udøvede en stærk Tiltrækning paa mig. Det
dejlige gamle Raadhus opfyldte mig. I dets berømte Kælder,
som Heine har besunget og Hauff fantaseret over, gav gode
Bremens Borgere mig et lille Aftenselskab, hvor Barth,
Sattier, Lammers, Dr. Marcus, en Senator og Borgerskabets
Formand var tilstede og hvor Lammers holdt Talen til mig,
efter at en Rhinskvin fra 1745 var sat paa Bordet. Den
*) Samlede Skrifter XIV, 351.