40 / 398
Udlændighedens Afslutning
33
vi, som afskyr Rabalderet under enhver Form, har formentlig
et Krav paa at faa at vide, hvem de Folk er, som anser sig
for kapable til at være Formyndere for os alle.“
Dagen efter bragte
Dagbladet
en Leder af dets Udgiver,
Hr. C. Goos med Overskrift
Dr. G. Brandes.
Det hed heri,
at Adressen havde overrasket baade Tilhængere og Mod
standere af mig. „Vi for vort Vedkommende indrømmer, at
skønt vi regner os blandt Modstanderne, er vi dog tilfredse
med Resultatet.“
I de fem Aar, der var hengaaede, siden Hr. Goos havde
været Medunderskriver af den første Adresse til mig, Aar, i
hvilke jeg havde vundet mer end evropæisk Ry, havde alt-
saa Hr. Goos forvandlet sig fra Tilhænger til Modstander.
Kun var han som saadan ikke fanatisk, han ønskede mig
tilbage: „Selv om man betragter Brandes som farlig og hans
Lærdomme som fordærvelige, er han ikke en Smule mindre
farlig i Berlin end i Kjøbenhavn.“ Ja tvertimod, jeg var far
ligere som udelukket fra Danmark: „Det falske Skin af et
Martyrium, som han selv og hans Tilhængere har forstaaet
at omgive ham med, vil altid gøre Indtryk paa ungdomme
lige Gemytter.“
Derefter gik Hr. Goos over til at kritisere mit Svar
brev; det ærgrede ham dels, at jeg hævdede, det ikke var
Pengefordel, der drev mig hjem — man vilde have det Kort
i Baghaanden mod mig — dels at jeg sagde, jeg tidligere
havde mødt meget Had (i Danmark hader og hadede man
ikke, det er de elskelige Menneskers Hjemstavn): „Vi til-
staar, at det Svar, med hvilket Brandes har modtaget den
til ham udgaaede ærefulde Kaldelse, som Helhed ikke har
tiltalt os. Vi finder det mindre smagfuldt, naar han saa
stærkt pointerer, at det ikke er Forventning om pekuniær
Vinding, der bringer ham til at ombytte Berlin med Kjøben
havn, og vi betænker os ikke paa at erklære det for mildest
Georg Brandes: Levned.
III.
3