GeorgBrandesLevned

Udlændighedens Afslutning

kaar, der nu har aabnet sig for ham, vil ægge hans Mod

standere til en kraftig Optræden, som hidtil kun i altfor høj

Grad har været savnet, og at hans Tilbagekomst til Kjøben-

havn forsaavidt vil være til Held, vilde Statens Stempel paa

hans Virksomhed hidføre en Forplumring, som til det Yderste

bør undgaas.“

Dags-Avisen

for 27. Juli skrev, ikke uden Føje: „Naar

man betænker, at

Dagens Nyheders

varmeste Beundring for

Dr. Brandes faldt sammen med dennes stærkeste Agitation,

og at samme Blad udtrykkelig senere har rost de efter

Hovedstrømningerne

udgivne Monografier paa Grund af den

Ro og Objektivitet, hvormed de er skrevne, har man vistnok

Ret til at blive yderlig forbauset over den anførte Udtalelse.

Absolut gaadefuldt er det, hvilke de „nationale Strømninger“

skal være, som Dr. B. „i alt Fald tilsyneladende“ har vist

sin Ligegyldighed. Hvor komisk er det, at Fritænkerne Carl

Carstensen og Erik Bøgh optræder som Kristendommens

Riddere og prædiker den hellige Krig imod Dr. B., og at

de samme Herrer, af hvilke den ene ikke har Begreb om

Æstetik, og den anden højt regnet er Dilettant i denne Viden

skab, bebrejder Dr. Brandes, at hans Kundskaber paa mangt

et Punkt er

overfladiske.1

Det for mig underholdende i disse Udtalelser var først

og fremmest Dommertonen, den mere bredbringede hos Hr.

Goos, den mere smalbrystede hos Hr. Carstensen, men lige

overlegen hos begge. De Herrer indbildte sig i urokkelig

Alvor at jeg endnu hørte under deres Jurisdiktion, de fandt

mig begge overfladisk. Ibsen havde ikke fundet det, Bjørn

son ikke heller, Taine havde ikke fundet det, Hettner ikke

heller; Goos og Carstensen fandt det. En Kunstner fra Byen

Oldenburg skal engang have vundet

grand prix

paa Salonen

i Paris; da han vendte hjem til Oldenburg og udstillede sit