46 / 398
Udlændighedens Afslutning
39
udviklet og omformet i Middelalderen. Men overfor mig
udtrykte de sig, som om Kristendommen var udgaaet fra
Danmark og var hvadsomhelst andet end omdannet og mytisk
udviklet Jødedom.
Dog ogsaa nationalt skulde jeg være en Fremmed. Jeg
var dog født i Danmark af danske Forældre, havde som
Barn aldrig talt eller hørt andet Sprog end Dansk. Min
Opdragelse var foregaaet sammen med andre danske Børns
i en dansk Skole. Men, hed det, jeg var af fremmed Af
stamning. Den Skæbne delte min Familie imidlertid med et
uhyre Procentantal af Borgerfamilier i Kjøbenhavn. Gik
man Vejviseren igennem, var Halvdelen af Navnene tyske.
Af notable Danske stammede de allerfleste, idetmindste del
vis, fra Nabofolk, dels fra de nordiske, oftest fra det tyske.
At Landets Religion, forsaavidt den ikke var rent jødisk,
var tysk baade som Lutherdom og som Pietisme, at Konge
huset var tysk, Adelen for en stor Del tysk, de store Re
former i det attende Aarhundredes Slutning gennemførte af
fremragende Tyskere, skulde synes yderligere at vanskelig
gøre en snever Nationalisme i Danmark, som den, hvortil
det i kritiske Tider hvert Øjeblik trak op.
I Fald Menneskene kunde tænke, maatte det evige Vrøvl
om Afstamningen høre op. Den Omstændighed, at ethvert
Menneske har to Forældre og disse atter to, bevirker jo dog,
at gaar man ni hundrede Aar tilbage, altsaa fra nu af til
Anno 1000, saa nedstammer ethvert Menneske tilsyneladende
fra tusind Millioner Forfædre. Fører man Tallet tilbage
til vor Tidsregnings Begyndelse, bliver det altsaa uover
skueligt. Selvfølgelig indskrænkes dette Tal faktisk over
ordentligt ved at Indgifte i rigt Maal har fundet Sted; men
det bliver dog saa overvældende, at alt Hovmod af Forfædre
maa forsvinde og Sandsynligheden for at alle disse har til
hørt én Stamme maa siges at være ringe.