50 / 398
Udlændighedens Afslutning
43
19.
Det Efteraar lærte jeg i Berlin Fru Fanny Ephrussi
at kende, en Dame, hvem jeg kom til at skylde min første
Forbindelse med Paul Bourget og med mange andre Fransk-
mænd og franske Damer. Hun er født i Østerrig, men var
fra en ung Alder af bosat i Paris og nær forbunden med
en Mængde fremragende Mænd og Kvinder. Hendes Svoger,
Charles Ephrussi, der snart overtog Redaktionen af
Gazette
des Beaux-arts
og som har skrevet en betydelig Bog om
Albrecht Dürer, var paa dette Tidspunkt en af Paul Bour-
gets nærmeste Venner, senere en af Forloverne ved hans
Bryllup. Han blev i høj Grad udmærket af den daværende
tyske Kronprinsesse, senere Kejserinde Friedrich; hun besaa
under sit Besøg i Paris i hans Selskab Kunstværker og
Monumenter.
20
.
I Efteraaret 1882 begyndte Holger Drachmanns let
bevægelige Sind at trættes ved den mangeaarige Kampstilling
overfor Modstandere, hvis Magt trods alle Angreb syntes
ganske usvækket. Han antog konservative og nationalistiske
Synsmaader. Et ganske privat Misforhold til en tidligere
Kamerat bragte ham, som det sker med lyriske Naturer,
til at se den hele Gruppe, hvortil den Paagældende hørte,
i et ugunstigt Lys. Blandt mange andre Kendetegn paa en
Forandring i hans Sympatier var et Digt med den besynder
lige Titel
Til Noget i Norge
; et uklart Tankedigt, hvori det
om Partierne i Norge hed, at „begge Parter har maaske
for liden — udviklingsmodnet Ret den Dag idag“ og hvor der
i Modsætning til dem forherligedes et Noget, der skildredes
som en Strøm, en Lyd, en Musik