55 / 398
48
Udlændighedens Afslutning
hvor stor Anerkendelse Forfatteren Brandes har erhvervet sig i vor Bys
fornemste Krese, og hvor megen personlig Agtelse han som Menneske
har forstaaet at skaffe sig. Den vil efterlade et rent og skønt Minde hos
alle tilstedeværende ligesom hos Hædersgæsten selv.
Naar Paul Heyse i det smukke Festdigt, han har tilegnet sin Ven,
betegnede ham som „den tapre Ridder Georg“, saa tør man sige, at ved
den „Hird“, der igaar samledes om ham, manglede ingen Aandens Ridder.
Universitetet var repræsenteret af Professorerne Gneist, Scherer, Lazarus,
Steinthal, Breslau, Geiger og Dr. Bernstein, og flere andre var kun ved
et til samme Tid fastsat Møde i Fakultetet forhindrede i at møde. Af
Politikere saas Kapp, Löwe-Bochum, Munckel, Alexander Meyer, Max
Weigert; af Forfattere Spielhagen, Rodenberg, Heinrich Kruse, Rudolf og
Paul Lindau, Karl Frenzel, Julius Stettenheim, Hans Hopfen/R ichard
Voss, Stephany, Walter Gottheil, Karpeles, samt som Gæster fra Wien Karl
Emil Franzos og Michel Klapp; af Kunstnere bl. a. Siemering og v. Glei-
chen-Russwurm, Schillers Barnebarn. Det maa i Sandhed være store
Fortjenester, Hædersgæsten besidder, naar Hovedstadens bekendteste
Mænd i denne Tid, da der lægges saa stærkt Beslag paa dem, glade giver
Møde i saa stort Antal for at hædre en slet og ret Privatmand, der hører
en liden Nation til.
Der fulgte en i overdrevne Udtryk affattet Fremstilling
af hvad jeg havde betydet for Danmark og hvorledes Livet
der var blevet gjort mig surt. Artiklen fortsatte:
Da kom han over til os, slog sit Paulun op og slog Rod i vor By.
Han blev tysk Forfatter, skrev paa Tysk sine Studier og sit store literatur-
historiske Værk:
Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
— uden dog et eneste Øjeblik at høre op med tillige at være dansk For
fatter. Tvertimod, hans hele Sjæl hang ved Hjemmet; og naar han nu
vender hjem, kaldet af et stort Antal Tilhængere, Meningsfæller og Di
sciple, saa kommer han som Leder for et Parti, som Hoved for et ungt
Skandinavien . . . Han har glimrende bevist, hvorledes en Mand ved sin
kritiske Virksomhed kan virke paa den literære Frembringelse ikke blot
saaledes, at han fremmer den, men ogsaa saaledes, at han giver den en
hel ny Skikkelse, og vi har Lov til at være stolte af, at denne Mand,
som han gjorde iforgaars, har kaldt sig en Lærling af den tyske Viden
skab.
Det var en af de ypperste Repræsentanter for denne tyske Viden
skab, Wilhelm Scherer, der udbragte den første Skaal for Hædersgæsten.
Af den, der var nærmest kaldet dertil, af Repræsentanten for tysk Litera
turhistorie ved Tysklands første Universitet, blev den danske Literatur
historikers Betydning fremhævet. Professor Scherer tog sit Udgangspunkt