hold til Tyskland var Datidens danske Ungdom overhovedet
blevet fremmed for Samtidens Europa. Hvis jeg ikke selv
som Yngling aandelig havde lidt saa meget under at Broer
var afbrudte, vilde jeg neppe som Mand have sporet saa
megen Lidenskab for overalt, hvor jeg formaaede det, at
slaa Bro, knytte Traade og anlægge Kanaler til at lede
aandelige Strømninger ind i mit Fædreland. Jeg gad vide,
om der gives noget nulevende Menneske, der har foran
lediget, at saa mange Bøger er bievne oversatte fra fremmede
Sprog paa Dansk og fra Dansk til fremmede Sprog. Jeg
har ogsaa her i Berlin opfattet mit Hverv som en Mæglers
mellem Norden og Tyskland, idet jeg har udgivet Bøger og
Essays om nordiske Skribenter og taget Del i Udgivelsen
af nordiske Skrifter.
Naar jeg nu lige fuldt skilles fra Tyskland, er det fordi denne
Mæglerrolle egentlig slet ikke ligger for mit Temperament.
Jeg behøver neppe at sige Dem, hvormeget der fængsler
mig i Tyskland. Da jeg i 1872 kom hertil fra Danmark,
var det mig som havde jeg ikke alene skiftet Sted, men
ogsaa Tid, som kom jeg fra det 19de Aarhundrede ind i
det 20de. Mange Anskuelser, der hos os blev betragtede
som dumdristige, gjaldt her for maadeholdne. Meget, der i
Norden blev anset for revolutionært, var her offenlig Me
ning. Jeg følte mig til Mode som en udsat og glemt For
post, der trækker sig tilbage til Hæren. Men en Mand
lever fuldt kun dér, hvor han har Formaal og kan forfølge
Formaal. I Tyskland kunde jeg ikke have andet Maal end
det uværdige at gøre mit Navn stedse mere bekendt. Men
i Norden ligger alle mine Opgaver. I Norden er der en
Ungdom, hvis Læ rer jeg skal være, en Ungdom, der maaske
ikke er saa lærd som den tyske, men som er friskere og
mere ungdommelig. Jeg tør ikke spørge mig selv, om jeg
52
Udlændighedens Afslutning