Previous Page  64 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 398 Next Page
Page Background

Ny Begyndelse i Kjøbenhavn

57

til sig, og særlig gjaldt det for Partiet om Kjøbenhavns Erob­

ring. Endnu var jo nemlig i alle tre nordiske Smaariger

Hovedstaden de højkonservative Partiers faste Borg.

Allerede to Dage efter min Ankomst blev jeg indbudt

til et Møde med politisk interesserede Mænd af forskellige

Afskygninger; der var vel en Snes Stykker tilstede, der­

iblandt fremragende Personligheder som Hørup, Octavius

Hansen, Retsformand Madvig, Fabrikant Hagemann. Talen

var om at stifte en „Fremskridtsforening“, om dens Maal

og Midler. Af den udviklede sig Den liberale Vælgerfor­

ening i Kjøbenhavn.

I et enkelt Hus, hvis Herre udøvede en ikke ringe

Indflydelse paa dansk Udenrigspolitik, var der megen Tale

om det nordslesvigske Anliggende, og man var oprørt over

Prøjsens Adfærd.

løvrigt optoges Sindene i den Kres, jeg tilhørte, meget

af Forholdene i den akademiske Verden og af den Studenter­

politik, der var en Forløber for Byen Kjøbenhavns politiske

Udvikling. Studentersamfundet, der saa nylig var blevet

stiftet, udøvede en Tiltrækning paa ikke faa Medlemmer

af den konservative Studenterforening; mellem to og tre

hundrede Studenter i denne havde erklæret sig for enige med

Studentersamfundets Medlemmer og rede til i Nødstilfælde

at træde ud og indmelde sig i det nye Forbund.

Man tog mig fra akademisk Side straks i Beslag. Først

maatte jeg overvære Prøverne paa et Par Studenterkomedier,

saa skulde jeg tale ved et almindeligt Studentermøde, som

begge Foreninger afholdt i Frimurerlogens gamle Lokale.

Der blev jeg den 20, Februar af begge Studentergrupper

modtaget og hørt med overvældende Bifald. Ifølge Bladet

Socialdemokraten

sagde jeg dér:

Jeg maatte give Studentersamfundet Ret i at kræve fri

Drøftelse af politiske Forhold. En livlig Deltagelse i Tidens