Ny Begyndelse i Kjøbenhavn
59
værende Regering ikke holde sig, men man kunde dog tiltro
den studerende Ungdom menneskeligt Skøn og politisk
Skelne-Evne.
2
.
Straks Dagen efter min Ankomst var jeg begyndt at
forberede mig til Forelæsninger om
Det unge Tyskland,
læste Platens Digte og Tiecks Noveller. Samtidig forberedte
jeg Trykningen af en tyk (praktisk set: meget for tyk) Sam
ling Essays
Mennesker og Værker
og gennemsaa Artiklerne
til den Bog om
Berlin
, som Boghandler Philipsen havde
foreslaaet mig at udgive. Medens Trykningen af
Mennesker
og Værker
gik rask for sig, begyndte jeg 26. Februar mine
offentlige Universitetsforelæsninger. Trængslen var uhyre,
Salen overfuld og utilstrækkelig. De fleste Tilhørere havde
for at faa Plads siddet der under hele den forrige Time.
Mange besvimede. Jeg maatte raabe ud til dem, der pres
sede hverandre i Korridorerne, at jeg skulde gentage Fore
draget. Det skete nogle Dage efter, men under samme Til
strømning. Lokalerne var for smaa. Da man byggede
Universitetet, var det ikke faldet Nogen ind, at mer end
200 Mennesker nogensinde frivilligt vilde gaa derop for at
høre en Forelæsning. Selv da Annekset i senere Aar blev
bygget til, besad end ikke dette nogen virkeligt rummelig
Tilhørersal.
28. Februar holdtes der en Modtagelsesfest for mig i
Hotel d’Angleterre. Der var 200 Mennesker til Stede, men
langt flere var afviste af Mangel paa Plads.
Professor I. C. Schiødte indtog Forsædet og tog sig state
lig ud. Nuværende Overlæge Prof. Tseherning holdt paa
sin smukke, ganske deklamationsfrie Maade Hovedtalen. Efter
ham talte Octavius Hansen med Motiv fra mine Slutningsord