72 / 398
Ny Begyndelse i Kjøbenhavn
65
men med en evindelig, vemodig Pukken i disse Sange paa
Forfædrenes Storhed og en Fremhæven af, at den vel nu var
forbi; men dog osv.
5.
I den sidste Halvdel af August besøgte jeg Skagen. Der
var da endnu ikke Jernbane mellem Frederikshavn og Jy l
lands Nordspids. Man kørte derop i aaben Vogn og havde
Lejlighed til at lære Landskabet grundigere at kende; det
indprentede sig uforglemmeligt med sine Klitter og den dybe
Sand.
Paa Brøndums Hotel boede eller samledes dog dagligt
en Kunstnerkres, i hvilken man befandt sig overmaade vel.
Der var den originale, dygtige og djærve Marinemaler Locher,
med sine runde Kinder og sin gode Forstand. Der var den
dybe, tunge, ærgerrige Bornholmer Michael Ancher, der op
fattede sig som en Art Vært paa Skagen og hvis Bekendt
skab jeg alt mange Aar forinden havde gjort hos Julius
Lange. Ingen havde et smukkere Smil end han. Der var
Krøyer, som havde begyndt at slaa sig ned deroppe paa
den smalle Landstrækning mellem to Have, som Ancher
(efter H. C. Andersen) havde opdaget for Kunsten, Krøyer,
der da endnu syntes lige trofast elsket af Guder og af Men
nesker. Der var adskillige svenske Kunstnere, deriblandt
den ganske unge Bjorck, Alles Yndling, med den umaade-
ligste Skov af Hovedhaar, jeg nogensinde har set, saa han
til sin Fødselsdag fik foræret en Kam, der var fire eller fem
Gange større end nogen Kam til Menneskehaar. Der var af
Nordmænd den prægtige Eilif Peterssen, gennemfin og bom
stærk, den godmodige, vidtløftige, tungsindige V. Peters, og
Entusiasten Christian Krohg, der nu havde en Periode af
vittig Kynisme. Det hele Selskab sad fra Morgen til Aften
Georg Brandes: Levned.
III.
5